Mausoleum

Mausoleum
Vågne op til livet efter at være død.
Det nye liv med lys og en rose

For tiden har jeg rigtigt meget at lave. Det er rigtigt dejligt.

Det er så rart at se, hvordan de kunder får det, som jeg snakker med, giver redskaber og vejleder. De begynder virkelig at leve livet, nyde det, og får det virkelig godt. Det glæder mig virkelig meget.

Og for første gang i de ca. 40 år, der nu er gået, siden jeg var udsat for vold, er der to steder i det offentlige system, hvor jeg bliver hørt, troet og taget alvorligt. Det er bare så dejligt.

Ind imellem kan jeg stadigvæk ligesom føle, at mit liv er “inde på værelset“, sådan som mor og far lærte mig det. Buret inde på værelser, der inde, hvor jeg ikke må komme ud fra, og ingen tror mig, og jeg må ikke være ude blandt familien. Altså undtagen som mors tjenestepige, der skal dette og hint, og hele tiden sættes i gang af mor, lave mors ting for hende, og hun skal så have rosen for det, jeg har gjort.
Det har jeg arbejdet meget med, og det har hjulpet. Nu har det fået endnu en bedring. Det har jeg gjort ved acceptprocessen — accept, lys og ros, og så sige til mig selv: “Det eneste jeg gør forkert, er, at jeg tror, jeg skal være inde på værelset. Jeg er fri.” Det er så dejligt at se, at det også virker på mig.

Min tegning — Mausoleum

Tørpasteltegning

Jeg vågnede i nat med et virkeligt smukt billede af et liv, som jeg skal leve nu. Det er bare så dejligt.

En troligt smuk meget lysende bygning med søjler — et mausoleum, hvor jeg er vågnet op fra en grav. Jeg var den stenstøtte af en person, der lå ovenpå stenkisten, som man gør med de kongelige og store mænd i riget. — Absalon — bortset fra at jeg lå ned oven på kisten.

Ovenpå mausoleet er der en virkelig stor flot og smuk rose — “Livet er en dans på roser” —det har torne, men også blomsten og den dejlige duft af roser.

Hvor tegningen dog slet ikke ligner billedet i mit indre. Der er så meget lys og glæde i det billede i mit indre, som jeg slet ikke kan få frem i tegningen, så jeg håber, du kan forestille dig det,

Da jeg fotograferede tegningen, kom der en stråling ud oppe fra rosen — virkelig flot.

Hvor kan sådan en ændring af ens eget indre billede ændre meget i livet for en. Det er bare så dejligt, at det kan lade sig gøre.

En opvågning endnu en gang fra noget i mig, der har været dødt. Det er bare så dejligt.

Da jeg jo nu bliver hørt, troet og taget alvorlig 2 steder i det offentlige system, tænker jeg tit på, hvor meget placeboeffekten (den positive psykiske faktor), den faktisk kan gøre. Det er helt utroligt.

Du skulle prøve det. Jeg skal gerne vejlede dig.

Tidspunkt: Tegnet 2020.

Materiale: Tørpasteller.

Størrelse: 49 x 64 cm.