Vi har alle tanke og nogle gange er det tankemylder

De fleste kender det, at vi tænker på alt muligt andet, end lige det, vi står og laver. Altså tænker på det, der er sket, det vi skal i fremtiden. Hvad vi burde gøre / have gjort. Hvad vi er vrede over, der blev sagt for ”10 år” siden. Osv. osv. osv. Det er helt almindeligt, at tænke sådan. Det vrimler med tanker – tankemylder. Nogle gange overtager tankemylderet ens hverdag, og så er det jo problematisk. Så er det vigtigt at få gjort noget ved det.
Især når man er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så kan det blive endnu værre med tankerne. Vi tænker på, hvordan vi skal gøre, så vi ikke blive udsat for overgreb, vold, osv. Og vi forsøger os frem, men alt for ofte lykkes det ikke. Og det bliver bare værre og værre – tankemylderet fortsætter.
Hvor jeg dog kender det med at have tankemylder. Ikke bare fra mig selv men også fra dem, der kommer hos mig. Det er så udbredt. Når vi så tror, at vi er forkerte, når vi gør det, fordi vi skal være tanketomme, så bliver det hele endnu værre.
Især når vi skal sove, så kan tankemylder give søvnbesvær og søvnløshed. Det kan være et problem. Eller når vi vågner om natten, fordi vi er angste for overgrebene, volden, osv. osv. hvad der nu vil kunne ske os.