Troen på det gode i os selv

Hvor er det dog utroligt svært at tro på, at vi er gode nok – troen på det gode i os selv. Især når vi er eller har været udsat for mobning, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. Vi har været eller er ude for alle de ting, som der bliver sagt om at vi ikke er gode, ikke er gode nok, alt det forkerte vi gør, ikke gør, skal gøre, alle ydmygelserne, nedværdigelserne om at vi er syge i hovedet, dumme, forkerte, osv. osv. Det sammen med normen og Janteloven om, at vi ikke er gode nok, ikke skal tro vi er noget, osv. osv. Det er mange ting, der taler for, at vi ikke skal have troen på det gode i os selv.

En følge af det er ofte, at vi sammenligner os med andre. Og hvor vi kommer til den konklusion, at de er meget bedre end os. Vi må ikke være egoistiske, vi vil ikke være selvhævdende, det har vi lært er forkert.

Ser vi lidt nærmere på det

Men ser vi lidt nærmere på det, så er det oftest deres facade, vi sammenligner os med, og viser slet ikke, hvordan de reelt er eller har det. Så vi sammenligner os med det mest positive ved andre, og sammenligner det med det mest negative i os selv. Det vil jo altid blive noget dårligt for os. På den måde bliver vi bekræftet i, hvad der er normen og det, der bliver sagt til os. Og vi tror endnu mindre på det gode i os selv. Men vi kommer til at tro endnu mere på det dårlige i os, og endnu mere og endnu mere og endnu mere. En nedadgående livsspiral uden lige.

For at vende dette, så vi begynder at tro på det gode i os selv, skal vi til at gøre det modsatte af, hvad vi plejer. Det er selvfølgelig svært. Også selv om det er godt for os. Vi er trygge ved det, vi plejer, også selv om det er dårligt for os, så er vi trygge ved det.

Vi skal finde det gode ved os selv, i accept af det dårlige, og så holde fokus på det gode. Det giver sådan en glæde når det lykkes. Det er så dejligt.

Jeg bruger acceptprocessen, jeg synes, den virker utroligt godt også her. Se også under behandling. Og så er det i gang med at øve sig og øve sig og øve sig, så kommer det. Selvfølgelig er det svært i starten, trygheden er svær at komme ud af. Og så skal vi over i noget, der virkelig er utrygt og ukendt. Men det er godt og bliver mere og mere kendt, jo mere vi øver os.

 

Tilbage til Den psykiske faktor