Lovgivning
Der er en hel del lovgivning, der skal beskytte den udsatte, men også skal hjælpe den udøvende til at holde op med sine dårlige vaner.
Her vil jeg sætte den relevante lovgivning ind om de emner, der er her på hjemmesiden.
Indhold:
- Lovgivning omkring urigtige og misvisende oplysninger i journaler, falske diagnoser, osv.
- Hadforbrydelser – psykisk vold.
- Kvinder i krise har krav på at få et midlertidig botilbud stillet til rådighed af kommunen.
- Injurier: Straffelovens § 267, stk. 1
- Brevhemmeligheden
- Straffeloven – vold
- Loven når offentligt ansatte misbruger deres stilling
1) Lovgivning omkring urigtige og misvisende oplysninger i journaler. Falske diagnoser, falske oplysninger i journaler.
Der er en lov, som er meget fin. Men i praksis bliver denne lov ikke fulgt. Det er nemlig meget svært eller ikke muligt, hverken at få slettet eller blokeret urigtige og vildledende oplysninger.
Indtil videre er det kun muligt at få lavet et notat til journalen. Men da dette notat oftest ikke ses eller tages alvorligt, så bliver det primært de urigtige og vildledende oplysninger der bliver det der lægges til grund for vurderingerne omkring borgeren.
Databeskyttelsesloven:
Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)1)
LOV nr 502 af 23/05/2018
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201319
Afdeling 3
Berigtigelse og sletning
Artikel 16
Ret til berigtigelse
Den registrerede har ret til at få urigtige personoplysninger om sig selv berigtiget af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse. Den registrerede har under hensyntagen til formålene med behandlingen ret til få fuldstændiggjort ufuldstændige personoplysninger, bl.a. ved at fremlægge en supplerende erklæring.
Artikel 17
Ret til sletning (»retten til at blive glemt«)
- Den registrerede har ret til at få personoplysninger om sig selv slettet af den dataansvarlige uden unødig forsinkelse, og den dataansvarlige har pligt til at slette personoplysninger uden unødig forsinkelse, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:
- a) Personoplysningerne er ikke længere nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden vis behandlet.
Det siger loven. Men praksis er noget helt helt andet. Man kan hverken få slettet eller blokeret oplysninger.
Så lad os stå sammen, så vi kan få denne lov til også at gælde i praksis. Det vil hjælpe så usigeligt mange mennesker.
2) Sådan er juraen omkring had-forbrydelser (psykisk vold)
Straffeloven
Hadforbrydelse straffes efter straffelovens §81 og §266:
Der står bl.a.:
§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
1) at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen,
2) at gerningen er udført af flere i forening,
3) at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet,
4) at gerningsmanden tilsigtede, at gerningen skulle have betydelig alvorligere følger, end den fik,
5) at gerningsmanden har udvist særlig hensynsløshed,
6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende,
7) at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat,
8) at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt,
9) at gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold,
10) at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet udført af et barn under 15 år,
11) at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling,
12) at gerningen er begået af en person, der er varetægtsfængslet eller undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor, eller af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, eller af en person under undvigelse herfra,
13) at gerningen er begået af en person, der har været varetægtsfængslet eller undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor, eller af en person, der har udstået straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, over for institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen,
14) at gerningen har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.
§ 266. Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=192080
3) Kvinder i krise har krav på at få et midlertidig botilbud stillet til rådighed af kommunen:
Socialloven
Der står bl.a.:
§ 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
Gad vide, hvornår mænd får den samme rettighed – at der kommer ligestiling.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=197036
4) Injurier
Straffeloven
Der står bl.a.:
§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=192080
Fra Retssal.dk forståelig jura og retshjælp
Forhånelser, nedsættende udtalelser osv. henregnes almindeligvis som æreskrænkelser som er strafbare efter Straffeloven. Nedenfor gives et overblik over mange af de problemstillinger som bestemmelsen giver i praksis. Ved konkret anvendelse af reglerne kan det dog kun anbefales at søge advokatbistand. Af Lars Bjørknæs 1. Straffelovens injuriebestemmelse 2. Krænkende udtalelser 3. Nedsættende udtalelser 4. Bevis for rigtigheden
1. Straffelovens injuriebestemmelse
Hovedbestemmelsen for injurier er Straffelovens §267: Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i § 119, stk. 2, nævnte personer i anledning af udførelsen af deres tjeneste eller hverv, uden at bestemmelserne i straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette ved straffens udmåling at betragte som en skærpende omstændighed, og straffen kan da stige til fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver det at betragte som en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i trykt skrift eller på anden måde, hvorved den får en større udbredelse, eller på sådanne steder eller til sådanne tider, at det i høj grad forøger det krænkende i ytringen. Efter bestemmelsen er det afgørende om fremsatte udtalelser er: 1. Krænkende 2. Nedsættende 3. Urigtige
2. Krænkende udtalelser
Om en udtalelse er krænkende vurderes i forbindelse med det almindelige strafferetlige forsætsprincip. Herefter kan der almindeligvis kun ske domfældelse for en Straffelovsovertrædelse, hvor gerningsmanden med det fornødne overlæg har begået sin handling. Ved injuriesøgsmål vil forsætskravet normalt være opfyldt ved udbredelse af udokumenterede påstande. I den juridiske teori antages det dog, at er gerningsmandens ikke opfylder forsætskravet hvis han er overbevidst om sine påstandes rigtighed. En teoretisk opfattelse, som dog må antages at være af minimal praktisk relevans, da der skal føres et bevis for fremsatte påstande.
3. Nedsættende udtalelser
Med Straffelovens §267´s ord, foreligger der en nedsættende udtalelse hvor den er ”egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse”. Hvornår dette er tilfældet skal naturligvis fastslås ved en konkret vurdering. Dog er det almindelige udgangspunkt, at udtalelser som må vurderes at få betydning for offerets fremtidige indtjeningsmuligheder eller på anden måde har reel negativ virkning, er at anse for nedsættende.
4. Bevis for rigtigheden
Krænkende udtalelser skal – naturligvis kunne man sige – bevises. Nedsættende omtaler af strafbare handlinger er som hovedregel ikke ulovlige, hvor de for det første kan bevises og bliver brugt i ”loyale” sammenhænge. Kravene til bevisførelse vil varierer fra sag til sag, men den stiger i kraft med beskyldningernes styrke. Ved voldsforbrydelser vil det ofte være påstand mod påstand, men gerningsmanden skal dog kunne sandsynliggøre at der er sket et overfald. Såvel forudgående som efterfølgende handlinger vil blive tillagt betydning – eksempelvis om politiet rejse tiltale på baggrund af en anmeldelse fra offeret og om der skete domfældelse.
5) Brevhemmeligheden
Straffeloven
Der står bl.a.:
§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,
2) skaffer sig adgang til andres gemmer,
3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.
Som også gælder for e-mail, sms, aflytning, osv. gå ind i andres private ting.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=192080
6) Straffeloven – vold
Straffeloven
Der står bl.a.:
§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 245. Den, som udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.
§ 246. Har et legemsangreb, der er omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/976
7) Loven når offentligt ansatte misbruger deres stilling
Straffeloven
§ 150 Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/976
Tilbage til Mere