Vrede, had, frustration, irritation

Fuglen

Vi kan alle mere eller mindre bliver vrede, hade, være frustrerede, irriterede osv. på andre mennesker. Men især over for dem med psykopatiske træk – psykopater, og især når de er vores kærester eller ægtefæller. Det er helt forståeligt. Alle de negative følelser er det let at få, når man har med en psykopat at gøre, eller en med psykopatiske træk. Det er så let at blive påvirket af alle de helt urimelige ting en psykopat udviser overfor sine omgivelser. Vi hopper med på deres ”dans”.

Se om dansen under Dansen og Psykopatens ændring

Men når vi selv har disse negative følelser, så er det, vi gør, jo ca. det samme som psykopaten gør, vi udviser psykopatiske træk.

Psykopater kan ændres

Mange påstår, at en psykopat ikke kan ændres. Det er den helt almindelig holdning, og det opleves da også tit sådan. Men det vi så siger, det er, at vi ikke selv kan ændres, når vi har vrede, had, frustration og irritation. Det kan vi jo godt. Det er ”bare” at gå i gang. Ja! Det er svært at bryde de vaner, vi har. Men det kan lade sig gøre.

Så når vi kan ændre os, når vi har psykopatiske træk, så kan psykopaten også ændres.

Og ja! Det er ikke os, der skal tvinge psykopaten i terapi, det hjælper oftest ikke. Men vi kan ændre os selv, og lade være med at hoppe med på psykopatens ”dans”. Så kan psykopaten ikke fortsætte sin ”dans” med os. Ja! Jeg ved det er svært. Men det kan lade sig gøre. Jeg har set det så tit, så når andre kan, så kan du også.

Så jo, psykopaten kan ændres. Ja! Det er ikke alle, men de kan ændres. Vi skal bare have fat et helt andet sted, end man normalt går og tror. Vi skal have fat i os selv – altså arbejde indirekte – og ændre os selv, så bliver psykopaten også anderledes.

Der skal arbejdes indirekte

Prøv at forestille dig, at du helle tiden gik og fik at vide, at du var syg, at du skulle i terapi, at du var forkert, osv. sådan som mange omtaler psykopaten. Det bryder du dig heller ikke om. Du vil gerne omtales og få at vide, at du er dejlig og vidunderlig, sød og rar, og så have forståelse for det, når du har det svært og er urimelig overfor dine nærmeste.

Held og lykke med at ændre din egen hoppen med på ”dansen”.

Husk, du er et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet.

Hvis du ikke kan finde ud af det, så sig endelig til, så skal jeg – Lise gerne hjælpe dig – give dig redskaber og vejlede dig. Du kan godt, for når jeg kan og andre kan, så kan du også.

 

Tilbage til Den psykiske faktor