De andre ved bedre – tror vi

Vi lærer at tro, at det de andre kan, gør, siger og tror, er bedre end det, vi selv står for.

Den tendens inden i os har mange af os. Den bliver forstærket, når vi så udsættes for overgreb, vold, mobning, chikane osv. osv.

Jeg mindes efter første gang jeg blev udsat for fysisk vold – en lussing, at jeg begyndte at tro endnu mere, at jeg var forkert. Det gav ligesom et skred inden i mig, hvor jeg forsøgte at finde ud af, hvad jeg gjorde forkert. Men i dag ved jeg, at det ikke var mig, der var forkert, men min voldelige ægtefælle – min nu x-mand, der gjorde noget forkert.

Siden blev min følelse af forkert meget forstærket, fordi mine forældre, min familie, mine venner, sagsbehandlere, læger osv. osv. så mig som den forkerte. Det var mig, der løg. Det var mig, der havde humørsvingninger, var ”maniodepressiv” som min mor antydede. Det var mig, der skulle opføre mig ordentligt, og gå hjem igen til den pæne og gode mand, jeg havde. Det var mig, der skulle indlægges og have medicin, for det var mig, det var galt med.

Der var kun meget få, der anerkendte, at det var min dengang ægtefælle, der var voldelig.

Ja! Jeg skulle have haft hjælp. Jeg skulle have lært, hvordan det var at være god nok, at være en der kan noget, en der duer, en der bliver troet, når jeg sagde sandheden, osv. men det var ikke det, jeg mødte hverken i familien eller i behandlersystemet. Sådan er det desværre alt for ofte stadigvæk. Den der er udsat for overgreb, bliver nedgjort af alt for mange i behandlersystemet. Så det er for mig ikke underligt, at der er problemer.

Vi lærer, at det er de andre, der er rigtige, de andre, der ved bedre, de andre der kan, de andre der er gode nok, men ikke os selv. Ja! Janteloven har utroligt stor indflydelse på vores indbyrdes relationer.

Vi alle er rigtige, ved bedre, kan og er gode nok

Men reelt er det jo sådan, at vi alle er rigtige, ved bedre, kan og er gode nok.

Der er kun en selv, der ved, hvad der er rigtigt for den enkelte. Det er kun os selv, der ved, hvad vi er gode til, der ved, hvad vi selv ved. Desuden er vi alle gode nok, dejlige og vidunderlige mennesker, elskede bare fordi vi er til – er født. Intet andet.

Så lige meget hvad andre siger, så husk, du er god nok

Så lige meget hvad andre siger, så husk, du er god nok. Det er kun dig, der ved, hvad der er rigtigt for dig, og det må du gøre, lige meget hvad andre siger. De kan ikke vide det. De er ikke inden i dig og ved ikke, hvad der sker indeni dig. De kan have en formodning om det, men de kan ikke vide det.

Du er god nok

Du kan komme fra dyb mørke til at være en solstråle

 

Tilbage til Den psykiske faktor