Tiltrække den samme type kærester
Når vi er udsat for overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så er en af de ting, der sker med os, at vi nogle gange tiltrækker den samme type kærester / mennesker. Det er faktisk mere almindeligt, end vi går og tror.
Er det ens handlinger, følsomhed, manglende selvtillid, osv. der gør det? Eller er det andre ting? Spørger vi os selv.
Jeg plejer at beskrive det på en anden måde – sådan er jeg jo. 🙂
Gennem livet både fra barnsben og som voksen lærer vi en hel del vaner. Der er både gode vaner og dårlige vaner. De gode dem skal vi jo være glade for og huske på. Men ofte glemmer vi dem i negative tanker om os selv.
Det er ofte de dårlige vaner, der gør livet surt for os. Men det er vores vaner. Og vi er trygge ved dem. Og har alt for ofte svært ved at ændre dem. Det der er fremmed og nyt, er ofte noget, der giver os utryghed. Også selv om det er godt for os og giver os glæde. Så er det fremmed og dermed utrygt.
Først skal vi erkende vores vaner
Når vi så skal finde en kæreste, både som ung men også senere i livet, så ubevidst leder vi efter noget trygt. Så hvis vi er vant til at være i dårlige forhold til vores forældre eller senere kæreste eller venner, så fortsætter vi ved med at finde og tiltrække den samme type mennesker, fordi det er trygt. Det er selvfølgelig ikke noget, vi gør bevidst, men noget vi gør ubevidst. Og især derfor er det svært at gennemskue, om det nu er det samme igen, den samme type kærester, venner, chefer, osv.
F.eks. så lærte jeg hjemmefra, at jeg intet selv måtte bestemme, men at det skulle mine forældre bestemme. Så set i bakspejlet, så valgte jeg selvfølgelig en mand, der kunne bestemme for mig – eller rettere han valgte for mig. Og dermed var det jo selvfølgelig en, der lavede overgreb, som senere blev til vold. Efter jeg gik fra ham, så var det sådan, at så begyndte min mor især, igen at bestemme alt over mig. Når jeg så igen havde en mand – kæreste, så lod hun være, lige indtil jeg igen ikke havde nogen mand, der kunne bestemme for mig.
Mine vane lært af mine forældre, de passede lige sammen med en kæreste, der bestemme for mig. Men det var jo ikke sådan, at jeg bevidst gik hen og valgte en, der kunne bestemme for mig. Det var helt ubevidst.
Det var min vane, men der er mange andre vaner, som giver ca. de samme problemer. Sådan at man kommer til at tiltrække de samme typer kærester. Altså indtil man lærer af det, så vil man blive ved med at have det samme livsvane at slås med, og dermed de ca. samme kærester.
Så skal vanen brydes og en ny opbygges
Det er derfor, jeg siger, at lige meget om man vil gå fra sin ægtefælle/kæreste eller blive, så skal man lære at takle det – altså lære at takle den indre vane, man har, der gør, at man ubevidst finder sammen med den type mennesker. Det kan lade sig gøre, jeg har set det så tit. Det er så dejligt, når det sker.
Tilbage til Den psykiske faktor