Behandlingsforløb
Her er en beskrivelse på, hvordan en behandling kunne forløbe hos mig – læge Lise Seidelin:
Inden selve behandlingen:
Du kontakter mig på telefon 24 22 16 22 eller skriver en mail lise@lisegaarden.dk til mig. Du fortæller lidt om dig, hvad dine oplevelser og udfordringer er. Jeg svarer dig og fortæller lidt om dine muligheder – hvad jeg kan tilbyde dig. Se mere under behandling.
Når du har fundet ud af, hvad du vil have af behandling, forudbetaler du. Herefter sender jeg dig et skema, og der aftales tid til konsultation – behandling.
Du kan få telefonkonsultation, eller du kan komme i en af mine klinikker.
Se mere under priser.
Selve behandlingen i klinik:
Under kontakt kan du se, hvor mine klinikker ligger.
En konsultation vil normalt forløbe sådan, at du møder op i en af klinikkerne. Her bliver du budt velkommen. Vi sætter os ned, og du fortæller, hvad der er problemet, og vi går i gang med samtaleterapi. Herefter er det op til dig selv, om der skal laves visualisering. Dette vil oftest være det næste. Hvis du ønsker det, kommer du op og ligge på en briks, får et tæppe over dig og bliver “puttet”. Du skal slappe af og lave visualiseringen til blød musik. Herefter vil der igen være samtaleterapi om, hvordan det er gået i visualiseringen, og hvad der kan gøres der hjemme. Heri er der forslag til øvelser. En fuld behandling tager minimum 2 timer oftest 3 timer, nogle bruger 4 timer. Det er dog individuelt. Nogle er hurtigere end andre, som måske vælger at bruge mere tid, fordi de gerne vil mere i dybden med problemerne.
Efterbehandlingen:
Du får øvelser med hjem, så du skal lave, så du får brudt dem af dine vaner, der er skadelige for dig. På den måde kommer du i gang med at opbygge dig selv, får ro i dig og får handlekraft.
Der kan aftales ny tid. Et forløb vil oftest være helt individuelt. Du kan have brug for at komme tit eller sjældnere. Du kan have mere brug for at komme, når det er rigtigt for dig selv, at du igen har brug for en behandling.
Forløbet kan vare over en periode, men det kan også være kortere. Den månedlige pris vil derfor være individuel, og det kan aftales helt med dig, hvor meget der skal bruges om måneden, så der er styr på udgifterne til behandling.
Forudsætninger for behandling:
Der er ingen forudsætninger. Men du skal have et ønske om at ville, også når det bliver svært og gør ondt inden i dig. Det at blive ved og ved og ved, også selv om det hele virker håbløst, så kommer det. Øvelse gør mester, så hvad med at blive mester.
Følgevirkninger af behandling på briksen med visualisering:
Ud over at du bliver mere og mere rask, får det bedre og bedre, kan der efter behandlingen, hvis du har lavet visualisering og dermed været på briksen, komme det, der hedder udrensningsreaktioner. De er meget forskellige fra den ene til den anden. Det er ikke til at sige, hvad der sker. Men det er i orden, at de kommer. Hvis der ikke kommer nogen reaktion, kan der godt være virkning af behandlingen alligevel.
Man skal dog være forberedt på, at man er træt og kan være lidt ved siden af sig selv (som når man har sovet godt og grundigt) lige den første tid efter en tur på briksen, det kan vare fra få minutter til dage. Det er individuelt. Det du kan gøre er, at acceptere det, så formindskes det.
Telefon:
Du kan få telefonkonsultationer, her er det samtaleterapi og vejledning i øvelser. Men du kan også få en let visualisering. Den dybdegående visualisering laver jeg kun, hvis du kommer hos mig.
Telefonkonsultation kan være en fordel for dig, der bo langt væk, eller der på anden måde har problemer med at komme i en af klinikkerne.
E-mail:
Her kan der laves terapi. Det er primært skriveterapi, men også samtaleterapi og vejledning i øvelser. Dette kan være en stor fordel for dig, der helst vil ”snakke” om problemerne i ejet hjem bag en dør, der er lukket, så du der kan føle dig tryg. Det kan især være voldsramte, men også andre kan have glæde af dette tilbud. Du vil så have det skrevne og kan læse det igennem igen og igen.
En anden fordel ved denne form for terapi, er, at det ikke kræver tilstedeværelse af terapeuten på det tidspunkt, hvor du vil skrive. Du kan altså skrive og få løst op for problemerne præcis, når det passer dig. Det kan f.eks. være midt om natten, når du har mareridt, eller når problemerne tårner sig op inden i dig, så er det ”bare” at gå i gang med at skrive.
Det vigtigste er, at du kommer efter aftale. Du ringer på mobil 24 22 16 22 eller skriv en mail lise@lisegaarden.dk , når som helst du har brug for mig. Du skal være hjerteligt velkommen.
Du er god nok.
Tilbage til Behandling