Personlighedsforstyrrelser – livets negative sider

Personlighedsforstyrrelser — livets negative sider

Planter

Der er mange former for personlighedsforstyrrelser, hvor en person ikke har et inden for normen normalt reaktionsmønster, og når læger skal stille en diagnose, er der også mange forskellige personlighedsforstyrrelser.

F.eks. dyssocial, psykopat, sociopat, borderline, narcissist, osv.

Selv inden for de forskellige betegnelser er der meget store variationer. Du kan se mere om, hvor meget det kan variere, ved f.eks. at kigge på kriterier 2 for en psykopat. Så i psykiatrien er diagnoser mere usikre, end ved de rent fysiske sygdomme.

Men for mig i mit arbejde, så er det underordnet, hvilket af de mange forskellige diagnoser lægerne har givet. Det vigtigste er at lære at takle den person eller en selv, som har en af betegnelser. Det handler ikke om, hvilken betegnelse du eller andre har. Det handler om, hvordan vi takler lige den person, vi er sammen med, eller hvordan vi takler os selv.

Altså hvordan takler vi livets negative sider?

I almindelig tale bruger vi oftest ordet psykopat om en person med personlighedsforstyrrelser. Derfor bruger jeg ordet psykopat, fordi det er almindelig tale. Altså en person, der ikke er let eller rar at være sammen med.

Sådan som jeg arbejder, er der to ting du skal lære:

  1. at takle dine egne reaktioner og dine egne negative sider
  2. at takle andre personers negative sider.

Vi har alle negative sider, så vi kan alle betegnes som en med personlighedsforstyrrelser.

Men vi kan også vælge at se det anderledes. Nemlig at vi alle har normale reaktioner på det, vi møder i vores liv, ud fra de vaner, vi har lært gennem livet. At vi alle har både gode som negative sider. Og at det handler om at lære at takle de negative sider både hos os selv og hos andre.

Vi skal jo ikke sygeliggøre noget, der er helt normalt. Så bliver vi jo bare endnu mere syge. Stigmatiserede – sygeliggjorte.

 

Tilbage til Psykopat