Projektioner

Vi møder ofte projektioner, når der er bagtalelse, Janteloven, mobning, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. En af de ting der sker, er, at den udsatte bliver beskyldt for det, som den udøvende gør. Altså når den udøvende er utro, så bliver den udsatte beskyldt for at være utro. Når den udøvende lyver, bliver den udsatte beskyldt for at være løgner. Når den udøvende opfører sig dumt, bliver den udsatte beskyldt for at opføre sig dumt, osv. osv. Altså at den udøvende beskylder den udsatte for at gøre det, som vedkommende selv gør – projektioner. Som de lærer i børnehaven: ”Det man siger, er man selv”.

Og alt for ofte ender vi med at tro, at det den udøvende siger også er rigtigt, oftest fordi vi hører det så mange gange, så vi til sidst tror det. Men fordi det bliver gentaget mange gange nok, så er det ikke sandt, det er stadig projektioner.

Det man siger, er man selv, som de kalder projektioner i børnehaven.

Det man peger fingre af, er man selv, som de voksne siger om projektioner.

Projektioner

Foden
Sol, måne stjerne. Smid byrden. Foden op på livets vej.

Lær at takle projektioner – overførselsmekanismer

Vi laver alle projektioner – overførselsmekanismer, altså overfører ting til andre og beskylder dem for det, vi selv gør. Som de siger i børnehaven: ”Det man siger, er man selv.” Der hvor vi mest lægger mærke til projektionerne, er, når en anden giver os skylden eller siger noget om os, som vi ikke kender noget til, eller som reelt ikke har noget med os at gøre.

Projektioner er også mange andre ting, hvor vi eller andre overfører ting til andre. Det kan være utroligt svært at gennemskue alle de projektioner, der foregår. For der er desværre virkelig mange.

Kærestens brok

Når kæresten kommer hjem fra arbejde, og er sur, og begynder at skælde ud på os, så er det oftest en projektion af, at kæresten har haft en dårlig dag på arbejde, og nu skal det gå ud over os. Men det har jo intet med os at gøre, at det har været træls på arbejde.

Det kan også være, at vi tidligere har haft en kæreste, som var ubehagelig – evt. krænkende og psykiske og evt. fysisk voldelig, psykopat, osv. overfor os, hvor vi så projicerer det over til den nye kæreste, og vi ser de samme ting i den nye kæreste, som det den gamle havde. Også selv om den nye kæreste slet ikke reelt har det. Men det ligner og provokerer os, så vi helt ubevidst tror, at den nye er ligesådan. Altså vi overfører den gamles handlingsmønstre overfor os til den nye kæreste.

Der er også mange andre variationer af dette

F.eks. så kan man føle, at andre ikke vil en, men den følelse kan komme fra ens eget tidligere i livet. Men ser man rigtigt efter, så ser man at følelsen faktisk er, at man selv ikke vil den andens handlinger.

Eller, den måde vores forældre behandlede os på, det tror vi, at andre også gør.

Eller vi lærte hjemmefra, at naboer er stride, så tror vi også at vores nye naboer (efter vi er flyttet hjemmefra) er stride. Også selv om de måske reelt ikke er det, men bare siger fra overfor et eller andet.

Hvor jeg dog kender det. Og hvor er det dog svært at gennemskue.

Jeg ser det igen og igen i klinikken. Både andres projektioner på kunden, og kundens egne projektioner på andre.

Det kan være svært

Det kan være utroligt svært at gennemskue projektioner i alle dens afskygninger. Men når vi er opmærksomme på det, så kommer det. Og i mellemtiden så husk, at vi alle er mennesker – du og jeg, men også alle andre, og vi alle laver projektioner og alle får projektioner rettet mod sig – ALLE.

Men når vi først lærer hvad projektioner er og lærer at gennemskue det, så har vi mulighed for at tager ansvaret for egne følelser og handlinger, og vi lader andre om deres projektioner og lader dem tage ansvaret for deres følelser og handlinger, så bliver livet meget lettere. Det er så dejligt, når det sker.

Jeg bruger acceptprocessen til at komme dertil. Den virker utroligt godt. Det er så dejligt at se, når en anden person lærer at takle projektioner og får det godt.

Så har du lyst til at lære noget om projektioner og lære, hvordan du takler dem? Så sig endelig til.

Sandheden, løgn og projektioner, samt fornægtelsesmekanismer

Jeg vil give et eksempel. Lad os tage to personer A og B.

A spiser hurtig mad lavet i mikrobølgeovn fra frossen mad gerne med massere af grøntsager, brune ris og færdig mad, derudover massere af frugt, havregryn og et par enkelte rugbrøds madder. Ikke den sundeste mad, men rimeligt sundt.

B er en person, der har store problemer og er udsat for psykisk vold bl.a. en person med psykopatiske træk, og på den måde selv bliver psykisk voldelig. B har derfor bl.a. ikke har overskud til noget og ender med at drikke meget kaffe, ryger og spiser næsten kun ostemadder.

A står og laver sin mad klar til mikrobølgeovnen, hvor B siger: ”Det er usundt”. I undertonen ligger det helt klart, at A har at gøre, som der bliver sagt, lade være med at spise det. Herefter bliver A belært om, hvad der er sundt bl.a. stegte løg og purløg. A vælger at fortsætte ufortrødent. Det er et hårdt slag for B, som mener sig berettiget til at lave denne irettesættelse og formaning til at ændre madlavningen.
Jeg vil bruge dette eksempel til at vise lidt om, hvordan løgn og sandhed er, og de mekanismer jeg ser, der kan ligge bag bl.a. projektioner og fornægtelser.

For A er det en løgn, at maden er usund. Men for B er det sandt – den mad er usund. Det er i det mindste det, som B siger. Ser man i forhold til hvad B normalt indtager, så er A’s mad meget sundere end B’s mad. Så egentlig burde det være løgn, det som B siger. Men for B er det sandt. Selv om det er løgn for A.

Her har B lavet en projektion (overførselsmekanisme), sådan at den fornægtelse af egen usunde livsstil projiceres over på A, så det er A, der er usund. Selv om det ikke er sådan. A’s mad er sundere end B’s mad. Desuden er det mere usund at ryge og drikke meget kaffe.

Psykisk vold

Når man er ude for psykisk vold, så bliver man ofte desperat, frustreret, irriteret osv. fordi man ikke har det godt med den psykiske vold, man er udsat for. Dette bevirker ofte, at man laver selvfornægtelse. Det sker helt ubevidst. Det er man nød til, når den psykiske vold står på over en længere periode, hvis man ikke har været i stand til at bearbejde den. Hvilket mange ikke har. Det har B ikke og laver derfor fornægtelse af sin usunde livsstil. Når man fornægtere tingene, er en af de mekanisme psyken bruger ubevidst at lave projektioner (overførselsmekanismer) her, at B siger, det er A der lever af en usund kost.

Når B har så store problemer, er det ikke muligt for B at se alle sine problemer, det vil simpelthen ødelægge B. Når B konfronteres med at B faktisk lever så usundt, som B faktisk gør – dette ved at se at A lever sundt – eller i det mindste sundere, så er B nødt til at lave en projektion – overførselsmekanisme til A og sige, at A’s mad er usund. Projektionerne er jo reelt en løgn, men B tror, det er sandt, fordi det er en ubevidst mekanisme. Så for B er det sandt, mens det for A er løgn.

De ubevidste mekanismer

Det her er ubevidste mekanismer, som sker i os alle mere eller mindre. Jo mere man er opmærksom på projektioner, især dem man selv laver, jo lettere bliver det at gennemskue, hvad der sker og dermed tage sine forbehold.

Det er svært at stole på andre mennesker, når man har været ude for psykisk vold / en med psykopatiske træk. Primært fordi man er blevet beskyldt for de mest absurde ting. Det gør, at sandheden bliver noget underligt noget, som ikke altid er til at finde ud af. Man får svært ved at stole på folk, og bliver mistroisk. Desuden gør det det endnu sværere, fordi det overfor omgivelserne oftest er sådan, at den med de psykopatiske træk eller volden er så flink overfor omverdenen, så omverdenen ikke kan se løgnene. For det er jo løgn, alt det absurde, der bliver sagt. Psykopater og voldelige er så gode til at lyve, så det lyder som sandhed, når de lyver.

Men andre mennesker der kan man ofte høre det i tonen, når det er løgn. Jeg har i hvert tilfælde lært det hos nogle mennesker, hvor jeg kender dem, så kan jeg høre, når de skal forsvare sig selv og høre, hvordan de lyver.

Nogle bliver røde i hovedet, når de lyver, men det kan også være generthed eller andre ting, der gør det, så det behøver ikke være fordi, de siger en løgn.

Oftest kan man dog stole på folk, de fleste er ærlige og redelige mennesker.

Men den eneste man kan stole allermest på er en selv. Men alligevel så kan vi jo heller ikke helt stole på os selv, fordi vi også har fornægtelsesmekanismer, så det vi i det ene øjeblik reelt tror, er sand, det kan i det næste øjeblik faktisk vise sig, at vi sagde en løgn, fordi vi ikke så fornægtelsen. Men vi troede faktisk, det var sandt, da vi sagde det. Ligesom B troede det var sandt, da B sagde A’s mad var usund.

Hvad er i det hele taget sandheden?

Det ene øjeblik, når man ser en sag fra en side, så kan det være sandheden, men når man så ser den fra en anden vinkel, så kan det være noget helt andet, der er sandheden, og som er modsat det, som der før var sandheden.

Så også her, er det om at gå ind i os selv hver især og se, hvad er sandheden for os selv hver især lige i det øjeblik.

Desuden har jeg lært, at det er om at acceptere, at andre mennesker ikke har den samme sandhed, som jeg har. Og når de lyver, så kan det lige så godt være, fordi de har så store problemer, laver projektioner, så de slet ikke har det godt, måske endda har så store problemer, så de bliver ligesom den psykopat eller voldelige, de er udsat for.

Som i eksemplet med den ”usunde” mad.

Projektioner

Ørepine

Det man siger er man selv – projektioner

Det kan man siger er man selv, som de siger i børnehaven om projektioner. Så når et barn kan lære det, så kan vi andre også. Projektioner er noget, vi alle gør, det er ikke kun den udøvende, der gør det, men det gør vi alle.

Vi har alle en psykiske byld og vulkanen, og når vi ubevidst ikke vil være ved de ting, vi gør, så siger vi, andre gør det. Nogle gør det meget – de udøvende, andre gør det mindre.

Men!
Men!
Men!

Det er jo ikke alt, hvad vi siger, eller andre siger, der er projektioner. Vi siger, og andre siger jo mange sande ting, og det er jo ikke projektioner. F.eks. når den udøvende er utro, og vi siger den udøvende er utro, og vi ikke selv er det, så er det jo ikke en projektion, men derimod sandheden. Den udøvende vil så i mange tilfælde lyve om det, benægte utroskaben, og sige at det er os, der laver en projektion. Men det er det jo ikke, når det er sandheden.

Det er om at lære

Så det er om at lære, hvad der er projektioner, og hvad der er sandheden. Men hvor kan det være svært.

Men vi må lære det, så vi kan gennemskue, hvad det er, der sker. Når vi lærer det, så kan vi bedre lade være med at lade os påvirke, når vi bliver beskyldt for dette eller hint, som vi ved, ikke er rigtigt. Eller når vi selv beskylder andre for noget, som faktisk ikke er sandheden, men det vi selv tidligere har været ude for. Det skal jo ikke gå ud over andre.

Så når jeg kan lære det, og andre kan lære det, så kan du også. Det er så dejligt, når man lærer det, og lærer at lade være med at lade sig påvirke, lærer hvornår man skal sige undskyld for ens egne projektioner, så man kan have det godt med andre. Det giver sådan en ro i en, og det giver mulighed for en stor glæde. Det er så dejligt, når det lykkes.

Man kan ikke ændre noget, der er overført

Det er jo ikke muligt hos den anden person, at ændre noget der er overført – projiceret til en anden person. Fordi det ligger hos den der projicerer.

Når den det går ud over lærer at takle projektionen, og dermed lærer at takle den person, der projicerer, så kan begge få det godt.

Det er meget meget svært at lære den, der laver projektionen at ændre den, fordi det netop er en projektion, hvor vedkommende ikke selv er klar over det, idet det oftest ligger på det ubevidste plan.

Når det lykkes at takle projektionen på en for begge parter god måde, så får begge det godt. Det er så rart at se.

Er de nogen af jer, der kender til projektioner?

Projektioner

Træt men glad

AT FÅ HJÆLP – PROJEKTIONER

Når vi søger hjælp til at takle livets negative sider, så er projektioner (overførselsmekanismer) et af de problemer, der kan forhindre os i at få hjælpen. Især når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så er de projektioner, vi laver fra den udøvende til behandleren med til at besværliggøre eller umuliggøre, at vi kan modtage hjælpen. Hvor jeg dog kender det.

Sådan havde jeg det også, da jeg var udsat for vold, og da jeg søgte hjælp for det. Ud over at dem, der skulle hjælpe mig, ikke troede mig og ikke forstod, hvad der reelt skete for mig, så lavede jeg også projektioner af volden på behandlerne, så jeg troede, at de også var voldelige, og dermed kunne jeg jo ikke se, at de faktisk forstod mig, at de faktisk hjalp mig, at de faktisk var der for mig.

De største problemer

Det er desværre en af de største problemer, når man som udsat forsøger at få hjælp til at takle det negative i livet. Man vender som udsat hele sin vrede mod behandleren. Den vrede, der faktisk skulle have være rettet mod udøveren, men det tør man ikke ubevidst, så derfor retter man vreden andre steder hen – overfører den til andre f.eks. behandleren. Så for overhovedet at kunne modtage hjælp, så skal man først selv ind og i gang og se, at det faktisk ikke er behandleren, der er den, man skal være vred på, men derimod den udøvende.

Men alt for ofte har vi hjemmefra lært, at vi ikke må være vrede over urimeligheder. Det gjorde jeg i hvert tilfælde. Jeg skulle være sød og ellers skulle jeg gå ind på værelset, til jeg kunne opføre mig ordentligt. Ja ja! Det er længe siden, og hvor har det dog være svært at lære at lade være. Men jeg har lært det, og hvor er det dog dejligt, så nu kan jeg lære det videre til dem, der gerne vil lære det.

Se behandleren som hjælper

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også se behandleren, som en der faktisk hjælper dig – trække din projektion hjem, og aflevere den der, hvor den reelt hører hjemme.

Sådan havde jeg det også, da jeg var udsat for vold, og da jeg søgte hjælp for det. Ud over at dem, der skulle hjælpe mig, ikke troede mig og ikke forstod, hvad der reelt skete for mig, så lavede jeg også projektioner af volden på behandlerne, så jeg troede, at de også var voldelige, og dermed kunne jeg jo ikke se, at de faktisk forstod mig, at de faktisk hjalp mig, at de faktisk var der for mig.

Det er desværre en af de største problemer, når man som udsat forsøger at få hjælp til at takle det negative i livet. Man vender som udsat hele sin vrede mod behandleren. Den vrede, der faktisk skulle have være rettet mod udøveren, men det tør man ikke ubevidst, så derfor retter man vreden andre steder hen – overfører den til andre f.eks. behandleren. Så for overhovedet at kunne modtage hjælp, så skal man først selv ind og i gang og se, at det faktisk ikke er behandleren, der er den, man skal være vred på, men derimod den udøvende.

Men alt for ofte har vi hjemmefra lært, at vi ikke må være vrede over urimeligheder. Det gjorde jeg i hvert tilfælde. Jeg skulle være sød og ellers skulle jeg gå ind på værelset, til jeg kunne opføre mig ordentligt. Ja ja! Det er længe siden, og hvor har det dog være svært at lære at lade være. Men jeg har lært det, og hvor er det dog dejligt, så nu kan jeg lære det videre til dem, der gerne vil lære det.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også se behandleren, som en der faktisk hjælper dig – trække din projektion hjem, og aflevere den der, hvor den reelt hører hjemme.

Projektioner

Værdifuld II

 

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også.

 

 

Se mere her:

Projektioner – Blog

Projektioner – overførselsmekanismer

At få hjælp – projektioner

Det man siger er man selv – projektioner

Lær at takle projektioner – overførselsmekanismer

Sandheden, løgn og projektioner – Nyhedsbrev

Fantasi og projektioner – fra mørke til lys – Nyhedsbrev

Se sine egne negative sider

Destruktivitet og ondskab betegnes som konstruktiv saglig kritik

Respekt for en selv, giver respekt fra andre

 

Tilbage til Behandling