Du kan – billede lavet af Lise Seidelin

Beskrivelse

Da jeg vågnede i morges og tænkte på, at jeg skulle tegne i dag til den udstillingsmulighed, ville jeg gerne formidle det budskab, at andre mennesker de kan.

Altså det at tro på, at man kan, så kan man også. Nogle af alle de ting jeg siger til dem, der vil lytte, så de får det bedre.

Det første jeg ser for mig er en firkantet blå plamage. Det undrer mig. En farve jeg ikke har brugt før. Ja ja! Det er nye farvers dag i dag, så jeg tager udfordringen op. Det er nu underligt, og så skævt og på tværs og lidt oppe til venstre.

Det får takker på i enderne, hårde spidse takker. Det kan jeg ikke lave med tørpastel farverne, men jeg går i gang. Efterhånden bliver det tydeligt spidser og så en pink for enden. Den skal også have spidser. Langsomt finder jeg en ny måde med kun at føre fingeren den ene vej, så bliver spidserne ikke punkter. Det bliver flot. De to farver griber hinanden i spidserne uden rigtigt at blande sig. Det er ligesom fuglen jeg tegnede for lange, lang, lang tid siden ca. 14 år. Ja ja! Dengang var jeg gemt i spidsernes møde, men det er jeg ikke i dag.

Tænk en gang. Der er virkelig sket en udvikling med mig i de år. Juhu!

Så er det virkelig sket, når jeg kan, så kan du også.

Så skal den gule være der, men nedenfor. Underligt!! Hvordan kan lyset være der? Men hvis jeg tager den lyseste gule tættest på den blå, og den mørke underst, så bliver centrum af billeder flyttet mod centrum. Og for at fuldende det, må der en kant på til ligesom at griber om den gule og forstærke centrum – give billedet balance, for det vælter noget så gevaldigt.

Den brune bliver også med spidser ind mod den gule, som pænt bryder den uden at blande sig. Hvor flot.

Så er der et meget lyst og nærmest tomt felt nederst i midten lidt til venstre. Et felt med sorte ting – måske streger ville gøre godt. Så to dansende mennesker. Flot. Det gav balance.

Men hvad med det store tomme felt oppe til venstre. Det skal være lilla. Hm! Der er ingen lille i kassen med tørpasteller, så jeg må blande og vælger så den samme blå og pink. Det skal være rigtigt mørkt, så der må mere farve på. Jo! Sådan!

Så ‘Du kan’ ovenpå og ‘Når jeg kan, så kan du også’.