Foster
Foster
En kultegning af mit indre som foster.
Det skadede mig så uhyggeligt meget, men jeg er kommet ud af det. Kommet ud af min hule, og lever i verdenen.
Jeg prøver at arbejde videre med mumiefosteret, som jeg så i en telefonterapi, det var så uhyggeligt, at der under en sten var et helt sort foster, dødt, terapeuten har bedt mig tegne flere af dem. Nu er det længe siden, jeg har været hos den terapeut.
Jeg tegner fosteret i runde former. Udenom er der tæt og lukket inde. Fosteret sover og er trist.
Så i dag kan jeg se, at dengang var jeg indelukket og trist inde i mig. Jeg lukkede mig selv inde, og dermed døde jeg, og lod ikke mit indre barn udvikle sig og være til i verden. Jeg var helt indelukket, som den person jeg var, kun en facade, ikke andet, ingen kunne trænge ind til mig. Ingen kendte mig, som jeg var – et dødt mumiefoster. Men i dag forstår jeg det godt. Det er heller ikke rart at fremvise et dødt mumiefoster, som den person, man er.
I dag kan jeg fortælle om det, vise det frem, sådan var jeg. Ikke dengang, da var det umuligt. Det skadede mig så uhyggeligt meget, men jeg er kommet ud af det. Kommet ud af min hule, og lever i verdenen.
Tidspunkt: Tegnet 6-2-1988.
Materiale: Kul.
Størrelse: 21 x 30 cm.
Tilbage til Billeder
