At modtage solens lys — Lavet af Lise Seidelin

At modtage solens lys

Et tørpastelbillede, der viser, at vi kan modtage solens lys.

Jeg starter med mørkt brun, en usædvanlig farve for mig. Selv om jeg nu har malet mange billeder med min farveæske, er den farve faktisk næsten ubrugt. Det bliver til en hjortetak i venstre side 3 årig, så må der jo også en i højre side, for at fuldende geviret. Men jeg ved, jeg ikke vil kunne lave en identisk. Med vilje bliver denne tak anderledes, bredere og spidsere med længere takker. De er skarpe i kanterne. Jeg fylder den ud med farve. Der kommer sandfarvet brunt også en ubrugt farve. Den skal være omkredsen af solen i midten. Herefter mine elskede og meget brugte gule til sol i midten, den breder sig nu også ud over den sandfarvede brune. Den flyder ud, da jeg tværer farven ud med en finger.

Så lyseblå – underligt også en farve jeg ikke har brugt af. Den fyldes ud omkring solen bag geviret. Men ikke ud til kanten. Det ser helt forkert ud og ligner mest en tegning, der skal smides ud. Alt for nøgen. Så bliver der pink – også en farve jeg ikke har brugt af. Det er altså helt utroligt. Men den omkranser det hele.

Nu ser jeg at geviret kan lige så godt være grene med blade der griber og rækker ud for at modtage solens lys.

Et flot symbol.

Til sidst min stregtegning. Her af to der kravler op af grenen og stiger op for at nå solen.

 

Tidspunkt:           Tegnet 14-12-2004.

Materiale:            Tørpasteller.

Størrelse:             49 x 64 cm, incl. ramme med pas part tout 70 x 84 cm.

 

 

Tilbage til Billeder