Lukket inde

Lukket inde
Nede i den psykiske byld

Lukket inde

En tørpasteltegning om lukket inde.

Hvad skal jeg nu tegne? Det er altid spændende, når jeg sætter mig til tegnepapiret. Hvad der kommer ud af det?

Hvad skal jeg nu tegne? Det er altid spændende, når jeg sætter mig til tegnepapiret. Hvad der kommer ud af det? En buet streg opad her i midten. Jo! Og en her ovre til højre. Jo! Det er så herligt med tørpasteller at gnide ud, og se hvordan farven ændres under fingeren. Dernæst et gult solfelt her for oven, og en hernede i det grå orange – rundt om og her nede har jeg rigtigt mulighed for at få alle farverstumperne smuldret og tværet rundt. Dejligt, en lækker følelse. Rundt og rundt og rundt. Mindre og mindre farvepulver er der tilbage.

Nå! En anden farve grøn kraftigt i midten, og så tyndere udad i cirklen. Sort for over og blåt for neden og orange ovre til højre. Dejligt lyst billede.

Men hvad er nu det? Sort her midt i det grønne, og sort her omkring det gule, og sorte streger her og der, og så en hel stribe på tværs.

Der er noget i gærde. Det er ikke til at se, hvad det er, for der er streger over det. Lukket inde er det også. Men hvad! Det kommer jo nok frem på et eller andet tidspunkt.

Det ligner noget i vækst. Måske en blomst, der gerne vil vise sig og springe ud? Hvem ved! Når det er skjult, kan jeg jo kun gisne.

 

Tidspunkt: Tegnet 1992.

Materiale: Tørpasteller.

Størrelse: 45 x 63 cm, incl. ramme med pas part tout 61 x 79 cm.

 

Tilbage til Billeder