Jeg er solen, der skinner i mit liv
Jeg er solen, der skinner i mit liv
En tørpasteltegning om jeg er solen
Efter at have tegnet to tegninger i oliepasteller, går jeg over til tørpasteller. Det er en vidunderlig følelse. Ligesom frihed. Der er ingen begrænsninger. Farven flyder bare ud på papiret.
Jeg starter med den lyseste gule, og så mørkere og mørkere over i det røde. Hvor er det flot og dejligt. Jeg gnidder farverne ud og ind i hinanden.
Så er det den grønnes tur ovre til venstre, og lidt skiftende farver ovre til højre. Dette er afspejling af mine gåture ved solnedgang, hvor farverne skifter afhængig af skylaget. Hvor er det flot og dejligt at se på – sådan en strålende farvepragt.
Hov!
Der skal være en sort streg her ovre til venstre. Og nogle blå her til højre, og så et ansigt i midten. Det er mig!! Jeg er solen. Jeg er den kraft, der skinner i mit liv. Hvor er det rigtigt. Det er jo ikke de andre. De lever deres liv. Og hvis de vil, kan de lade deres sole skinne i deres liv, hver for sig. Men de skal ville det.
Nu en sol stregtegning heroppe. Det er dejligt.
Det ser nu også ud som om, jeg lukker af fra min højre side, og ligesom skriger ud til venstre. Hjertet er over til højre. Så jeg passer lidt på det.
Barnet er helt udenfor, hvorfor mon det? Er jeg nu blevet voksen inden i, og ikke behøver barnet mere? Eller har jeg bare ikke lige fået taget mig af det?
Tidspunkt: Tegnet 8-8-1993.
Materiale: Tørpasteller.
Størrelse: 42 x 59 cm.
Tilbage til Billeder
