Alle må være der

Det modsatte af vores norm – Janteloven – er, at alle må være der.

Det er så pudsigt og også alt for ofte ubehageligt at opleve, hvordan vi udelukker hinanden fra dette og hint. Hvordan det kun er dem, vi vil, der må være med i gruppen. Jeg har aldrig brudt mig om det, og jeg har aldrig forstået det. Og jeg forstår det stadig ikke.

Hvad er det, der gør, at nogle mennesker bare skal udelukkes, fordi en eller anden lige synes det?

Man mobber vedkommende, og finder fejl og så udelukker man vedkommende. Hvorfor?

Jeg er selv blevet så meget udelukket, og jeg er blevet mobbet, og jeg er blevet set ned på, været den forkerte, den der var syg, den der skulle drilles, osv. osv. Som mine forældre gjorde, at jeg skulle gå ind på værelset, til jeg kunne opføre mig ordentligt. Altså udelukkes af familien. Men hvordan skulle jeg dog kunne lære inde på værelset, hvordan jeg skulle opføre mig i familien?

I dag ved jeg, at det ikke var noget, jeg gjorde forkert, men at jeg bare er den, der skulle udelukkes.

Så min holdning er, at alle må være der.

Jeg fik rigtigt mulighed for at se dette omkring mine hunde. Det er så dejligt at lære af, hvordan de gør, og se, hvad jeg gør og kan gøre, for at de har det godt.

Jeg har haft flere kuld hvalpe, og når de har været afsat, så har jeg inviteret hvalpene hjem til mig. Det har været så dejligt og godt og rart. De gamle hunde på det tidspunkt 3 stk. de klarede det fint, ingen problemer og ingen kamp.

Jeg var så på besøg hos Annas mor Mille til hundetræf for et stykke tid siden. Mille skulle så lige sætte alle på plads, da vi efterhånden kom til hende på hendes territorium. Når hun så havde sat alle hvalpene på plads en ad gangen, så gik det fint.

Jeg så, at det var sådan, men kunne også se, at sådan havde det slet ikke været med de hvalpekuld, jeg har haft.

I forgårs fik jeg så igen mulighed for at besøge Annas mor Mille. Jeg tænkte, at vi måtte gå i en hundeskov, hvor det ikke var Milles eller nogen af de andre hundes territorium. Men her skete det samme. Ikke bare skulle Mille sætte Anna på plads, men også mine gamle hunde Rose på 10 år og Leo på 11 år. Det er de godt nok ikke vant til, når vi ellers går i hundeskov. Jeg snakkede selvfølgelig lidt med opdrætteren, og det viste sig, at Mille var blevet værre, efter hun havde fået hvalpe. Det er jo helt forståeligt. Hun vil beskytte sine hvalpe og blive en rigtig mor.

Da jeg kom hjem, og jeg igen var alene med mine egne 3 hunde, så kunne jeg se, at jeg igen og igen og igen siger, at de skal være søde ved hinanden – at alle må være der.

Så her er endnu en ting, som jeg lærte i Afrika som barn i min leg med de andre børn – afrikanerne og os andre – vi skal alle være her. Om vi har brede eller smalle næser, er lyse eller mørke i huden, har et handicap eller andet, så skal vi alle være her, og vi skal alle være søde ved hinanden.

Det er nu dejligt, at der kommer flere og flere ting frem af alt det gode, jeg lærte i Afrika. Som jeg ikke møder så ofte herhjemme i Danmark.

Så mit mål om at lære danskerne, det gode jeg lærte af afrikanerne, det kan komme endnu mere frem. Hvor er det bare dejligt.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar