Vandren i livet
En tørpasteltegning om vandren i livet.
Hvad er livet? Hvad er døden? Og hvad er lyset i livet og lyset i døden? Det er de spørgsmål, jeg arbejder med.
Denne gang bliver det til en grøn baggrund, startende med lyset i midten, langsom blivende mere mørkt udadtil (farverne på foto er ikke så gode som de virkelig).
Ja! Og for at det ikke skal være for mørkt, prøver jeg at lyse det op med gult i midten. Det virker for mørkt alligevel. Den grønne farve er en svær farve, synes jeg stadig. Den vil ikke som jeg vil. Kærlighedens farve. Ja! Hvad er kærlighed egentlig? Noget så udefinerbart, men det vi alle søger.
En underlig følelse, som om det ikke rigtigt kommer ud, det jeg har inden i mig. Der må noget på – en gul streg, en rød, den bliver snoet og en trekant, en sort spiral. Ja! Det vil ikke rigtigt. Solen er i mørkeblå streger, skåret over at den gule. Sikken en underlig tegning.
Dødens båd. Ja! Hvorfor ikke! Og så går de to ud af billedet – væk fra centrum, væk fra solen – lyset. Hvis døden er overgang til lyset, så må det jo være vandren i livet. Var det her edens have, de blev smidt ud af?
Tidspunkt: Tegnet 1993.
Materiale: Tørpasteller.
Størrelse: 46 x 63 cm.
Tilbage til Billeder