|
||||||||||
|
||||||||||
|
1) Falske diagnoser hos voldsramte / udsatte
Der er utroligt mange falske diagnoser. Og især ved tabuemner, hvor borgeren / patienten ikke bliver hørt, troet og taget alvorligt, f.eks. overgreb, vold og psykopati.
Der er 40 % af de diagnoser, som læger stiller, der er rigtige, når der obduceres. Altså at ca. ½ delen af de diagnoser, som læger stiller ikke rigtige.
Når så systemet (læger, socialrådgivere, politi, osv.) bygger hele deres beslutning på falske diagnoser, så er der virkelig mange, der har et stort problem. Især fordi lægens ord alt for ofte vejer tungere en patientens ord. Det burde jo være omvendt.
Vil du gerne have det godt?
Jeg bruger acceptprocessen.
Min bog: Acceptprocessen – Metodebeskrivelse
Ring til mig på 24 22 16 22
Har du falske diagnoser?
Er du også udsat?
Er du udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. og har du falske diagnoser?
Vil du gerne lære, hvordan du får det godt?
Så sig endelig til, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre.
Mit mål for dig, er, at du får det godt, så jeg bliver overflødig.
Altså at du får trivsel. Når du gør det, så får dine omgivelser også trivsel, eller i det mindste mulighed for det.
Voldsramte / udsatte har alt for ofte falske diagnoser
Der er mange voldsramte, der får falske diagnoser. Dette fordi volden alt for ofte, af lægen ikke tages alvorlig. Enten fordi lægen mener, at det slet ikke er rigtigt, fordi “det taler vi ikke om”, eller fordi lægen slet ikke tør se det i øjnene. Lægen mener, det er i den voldsramte / den udsatte problemet ligger.
Jeg mener, at det ikke er den voldsramte, der er sindssyg, men den voldelige, der er voldelig. Den voldsramte har nogle helt forståeligt og normale reaktioner på volden. De reaktioner / følgevirkninger kan virkelig være svære at takle.
Der kommer følgevirkninger, som den voldsramte alt for ofte skal slås med resten af livet. Netop fordi der ikke er blevet gjort noget ved det.
Lægen tror ikke den udsatte og giver derfor falske diagnoser
Nogle gange og alt for ofte tror lægen ikke den udsatte, når den udsatte fortæller om volden. Så lægen giver den udsatte en diagnose ud fra den fantasi, som lægen har om situationen, når volden ikke tages med. Heldigvis ikke altid, men alt for ofte.
For nylig var jeg hos en overlæge, hvor jeg fortalte om volden. Overlægen sagde, at vi skulle holde os til sandheden. Så det syntes jeg jo var fint. Men da jeg læste journalnotatet, så var volden slet ikke taget med. Det var de symptomer heller ikke, som de kunne måle og havde registreret. Så overlægen tog slet ikke volden med, fordi han mente, at det ikke var sandheden. Så her fik jeg endnu en falsk diagnose. Og jo så heller ikke mulighed for at få den reelle hjælp, jeg har / havde brug for.
Den voldelige har selv ansvaret for den vold, som den voldelige udøver
Det er den voldelige, der har ansvaret for den vold, den voldelige udøver. Så reelt er det hos den voldelige, der skal gribes ind.
Alt for ofte er det ikke muligt, fordi den voldelige mener, det er den udsattes skyld. NÅr det sker, så skal der arbejdes indirekte, altså at den voldsramte/udsatte lærer at få det godt, og dermed stopper dansen, så kan den voldelige ikke mere danse med den udsatte.
Den offentligt ansatte (lægen, sagsbehandleren, politiet, osv.) kunne i det mindste sige, at vold ikke er lovligt eller særlig smart, kommunikation med ord er bedre. Men oftest siger de slet ikke noget. Det er jo tabu.
Der er kun selvbestemmelse og frihed, der er godt. Også hos den voldsramte.
Persondataloven
Her vil jeg erindre om, at der er en persondatalov, som gør det muligt at få slettet eller blokeret urigtige og misvisende oplysninger. Så jeg vil minde alle om, at der en lov i Danmark, der skal følges, også selv om det for mange voldsramte opleves, som om der er meget meget langt mellem loven og praksis. Dette bevirker, at der for mange voldsramte bliver tale om en destruktion fra systemets (socialrådgivere, læger, politi osv.) side – borgerødelæggelse, som jeg kalder det.
Vores “velfærdssystem” der på denne måde kommer til at forværre situationen meget for de voldsramte, som jo ellers har nok at slås med i deres dagligdag.
De offentlig udgifter er helt forståeligt store
Der skrives så meget om vores meget høje skattetryk i Danmark, og at det er de offentlige udgifter, der er så store.
Jeg forstår godt, hvorfor de offentlige udgifter er så store. Borgere der ikke bliver hjulpet med den hjælp de reelt har brug for, men i stedet bliver ødelagt mest muligt af systemet. De borgere bliver jo virkelig tunge i systemet. Og dermed en stor økonomisk udgift.
Som Sangen om Larsen fra 1935 siger: “Det sku’ vær’ så godt og så’ det faktisk skidt.”. Det er ikke et ukendt fænomen, men desværre et meget kendt fænomen.
Det vil være meget meget let at reducere de offentlig udgifter
1) Hjælp folk på en måde, der virkelig hjælper dem
Grib ind over for volden hos den voldelige, i stedet for at forsøge at finde fejlen hos den voldsramte ved at erklære dem syge – stigmatiseret. Så bliver de nemlig meget meget tunge byrder for samfundet, sygdom koster mange penge.
Volden fortsætter jo, især efter at den voldsramte er erklæret syg, for så kan den voldelig nemlig sige, at det er den udsattes / voldsramtes egen skyld, og at den voldelige derfor er helt berettiget til at være voldelig.
2) Det mindste man kan gøre fra systemets side, er, at lade være med at forværre situationen for den voldsramte
Det ødelægger så meget. De har nok i deres egne problemer. Borgerne behøver ikke også, at få systemet til at lave yderligere problemer for dem, når de søger hjælp i systemet.
Jeg vil erindre om, at kun 40 % af de diagnoser, som læger stiller er rigtige, når der obduceres.
Altså det grundlag, som mange i systemet bygger deres afgørelser på, er det kun i ca. ½ delen af tilfældene, at det er rigtigt.
Så der er mange mange borgere og dermed også voldsramte, der har falske diagnoser, og derfor får en helt forkert behandling i systemet.
Systemet tror simpelthen for meget på lægens diagnose. De hører, tror og tager ikke den udsatte / voldsramte alvorligt, når der bliver fortalt om volden.
Jeg vil foreslå, at når der er uoverensstemmelse mellem lægens og patientens opfattelse af patienten, at man så lytter til patienten. Det er immervæk patienten, der ved, hvor “skoen trykker”.
Men det kræver et åbent og ærligt lyttende offentligt system, der tør tro på, at patienterne siger sandheden. Især når de siger sandheden om tabuemner, som f.eks. vold i parforhold. Som jo desværre stadig er tabu.
Ligeledes vil jeg erindre om, at det kun er få procent af patienterne, der faktisk lyver. Altså at ca. 95 % siger sandheden. Selv en narkoman eller alkoholiker kan man i udstrakt grad stole på, selv om deres største lære i livet er at lyve, så er der meget af det, de siger, som alligevel er sandt.
Lægen må i praksis ikke tro patienten
I praksis er det alt for ofte sådan, at man overhovedet ikke må tro på patienten. Det ved jeg af bitter erfaring, fra den periode, hvor jeg var ansat på sygehuse som reservelæge. Overlægens ord var lov. Patienterne skulle man ikke stole på. Om det var rigtigt eller forkert for patienten, var ligegyldigt.
Det var meget ubehageligt.
Mine mange års erfaring
Jeg taler ud fra 40 års erfaring med systemet som voldsramt, nu i dag er jeg tidligere voldsramt, og har 30 års erfaring med behandling af voldsramte i min klinik.
Men jeg har personligt indtil dato, ingen – som overhovedet ingen hjælp modtaget fra systemets side, der reelt kunne hjælpe mig med den vold, jeg var udsat for – først i ægteskabet, siden efter separation (ved dom p.gr.a. vold) fortsatte vold.
I det offentligt system har jeg det sidste 1½ år mødt først 1, som troede mig – en fysioterapeut, og så en smerteklinik. Men endnu har jeg ikke fået hjælp til de følgevirkninger, jeg har, efter den vold jeg har været ude for.
Jeg fik ingen hjælp fra systemet
Jeg har helt personligt selv måtte løse alle problemerne omkring volden både den fysiske og den psykiske. Der var ingen hjælp at hente noget sted i systemet. Derimod var der kun yderligere problemer. Men jeg klarede at tage lægestudiet og virke som læge, på trods af min x-mands (som også er læge) fortsatte volden efter ægteskabets opløsning.
80 % af hustruvold sker efter skilsmissen.
Et tabuemne kan man overvejende i systemet ikke få reel hjælp til kun yderligere problemer.
Heldigvis har alle i systemet det ikke sådan, men alt for mange. Systemets ansatte destruerede mig, når jeg søgte hjælp, ligesom det destruerer mange mange andre.
Det mindste systemet kunne gøre, var, at lade være med at forværre situationen for borgeren, der søger hjælp.
Volden i sig selv er nok at kæmpe med. Jeg eller andre voldsramte har ikke også brug for at skulle kæmpe med systemet.
100.000 psykopater
Jeg vil ligeledes erindre om, at der er 100.000 psykopater i Danmark. Så der er også mindst 100.000, der er udsat for psykopatens destruktion. Heraf er der mange kærester. Nogle psykopater når jo at have flere kærester, samt kæresterenes familier, der ofte også blvier udsatte, derfor er der mindst 100.000 borgere, der er udsat for en psykopats destruktive adfærd.
Flere psykopater og voldelige i de højere sociale lag
Og det skal ligeledes siges, at der procentvis er flere psykopater / voldelige i de højere sociale lag end i de lavere. Og så længe det er hos den udsatte, man i systemet prøver på at finde fejlen, så vil man gå galt i hjælpen til udsatte for psykopatens / den voldeliges vold – fysisk eller psykisk.
Vi har set flere dødeligt udøvende i tidens løb. F.eks. ubåds Madsen og Peter Lundin. Men ofrene fik først “hjælp”, da de var døde.
Jeg forstår godt de meget meget store offentlige udgifter. Psykopaterne kommer til at koste mange mange penge. De udsatte (altså ikke de døde) men de andre udsatte for psykopaters og voldeliges grusomheder kommer også til at koste mange penge.
Hvis praksis fulgte lovgivningen
Måske kunne praksis laves om, så den fulgte lovgivningen og almindelige høflighed, det ville være et meget meget stort skridt i retningen af besparelser på den offentlige sektor og i menneskelige tragedier.
Desuden ville det hjælpe mange meget, og dermed blev de ikke til tunge klienter i systemet.
Et skulderklap i tide, er bedre end ydmygelser, nedværdigelser og destruktion, der fører til meget forværret situation for borgeren. Altså at man brugte placebo frem for nocebo, sådan som Sundhedsstyrelsen anbefaler.
Dem med “rundsavene” bliver forfremmet
Det er sådan i systemet, at dem med de største “rundsave” på albuerne, de bliver forfremmet. Altså dem uden empati, forståelse, hensynsfulde, osv. Dem med flere psykopatiske træk.
Så længe det er sådan, så vil der blive mange tabere. For “rundsavene” vil jo fortsat lægge tabere bag sig.
Om det er patienter, klienter eller kolleger, det går du over, det er stadig “rundsaven”, der vinder ved at lægge “lig” bag sig. Altså stor forværring for f.eks. voldsramte.
Se mere her:
Diagnoser — Falske diagnoser for resten af livet
Sygeliggjort (diagnose) modsat sund og rask
80 % er syge i DK og har en diagnose
Hvilken diagnose: Psykopat, sociopat, narcissist, borderline, osv. osv.
Overdiagnosticering og et overmedicineret samfund
Hvor mange har en forkert diagnose?
Diagnose — problemet at stille en diagnose og opbygge
Diagnoser, når vi søger hjælp som udsatte
Se mennesket før diagnosen — Nyhedsbreve
Anerkendelse og forståelse i det offentlige system
Hørt troet og taget alvorligt i den offentlige sektor
Guds straf — Stigmatisering og nocebo
Psykisk faktor ved fysiske sygdomme
Falske oplysninger i journalerne, dem er der alt for mange af
Falske oplysninger i journaler og andre steder i det offentlige eller private
Falske anklager i forældremyndighedssager
Børneanbringelser – Falske oplysninger i journalerne – en historie — Nyhedsbrev
Tage sagen i egen hånd — gå i gang — også ved psykopater
Folk spreder fake news meget hurtigere end sandheder
Loven er ikke det primære ved beslutninger
Offentligt ansatte misbruger deres stilling
Fremgang overskygger symptomerne både hos psykopaten og den udsatte
Yde noget for at få noget — balance i tingene — også psykopater
Se mere i luppen eller menuen øverst i højre hjørne af hjemmesiden
Tilrettet – først udgivet 5-5-2001
Tilbage til Blog
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Hvor er det her stadig meget aktuelt.
Har du en falsk diagnose?