Selverkendelse eller kend dig selv

Når vi har det skidt, så vil vi gerne have en diagnose, så vi kan få den hjælp, vi har brug for. Og det kan være godt og rigtigt at få en diagnose. Men alt for mange gange sker der det, at vi bliver mere syge af at få en diagnose, vi bliver sygeliggjort af andre. Og for os selv så identificerer vi os med diagnosen, vi bliver nærmest diagnosen, og ender med at vi slet ikke ser os selv.

Og ja! Vi skal behandles for det, som vi har problemer med. Men inden for den psykiske side, så er der så mange forskellige diagnoser, som har ca. de samme grundlæggende problemstillinger, som vi skal have hjælp til. Mange gange er det nok, at se på de grundlæggende problemstillinger, altså den psykiske faktor, og lære, hvordan vi takler at opbygge os selv i stedet for at nedbryde os selv. Placeboeffekten virker jo lige meget, hvilken diagnose (fysisk eller psykisk) vi har. Og når den er begyndt at virke, så kan det jo være, at de andre ting har kroppen selv kunnet klare, ved kroppens egne opbyggende mekanismer.

Det er så dejligt at se, hvor meget kroppen selv kan klare, hvis vi altså giver den lov til at gøre det.

Jeg vil bruge et billede, nemlig et brækket ben, som symbol på det.

Der er to faktorer, når vi har brækket et ben – den fysiske faktor og den psykiske faktor. Når både den fysiske og psykiske faktor understøtter kroppens egne opbyggende mekanismer, så heler benbruddet hurtigt.

Men hvis den ene af dem ikke understøtter kroppens egne opbyggende mekanismer, så har benbruddet sværere ved at hele eller heler slet ikke.

Hvis vi slet ikke støtter den knogle, der er brækket, f.eks. undlader at komme gips på, så bliver der ved brug af benet ved med at ske nyt brud af benbruddet, så kan det ikke hele. Kroppen gør selv, hvad den kan, nemlig sørger for at det gør så ondt, så vi holder benet i ro.

Men psykisk er der også brug for støtte af benbruddet. Det er vi oftest mindre opmærksomme på, men det er lige så vigtigt. Det sker dog ofte helt ubevidst, så derfor lægger vi heller ikke mærke til det. Men hvis vi nedbryder os selv psykisk, så er vores immunforsvar og ophelende mekanismer svækket, og dermed er der svækkelse af de celler, der skal hele benbruddet. Der kan også komme infektion, så er det endnu vigtigere, at immunforsvaret virker.

Så hvis vi gerne vil have en diagnose, og det bevirker, at vi bliver sygeliggjort – stigmatiseret, så svækker vi vores helende evner, ”benbruddet” / psyken får sværere ved at hele. Men samtidig, så er det jo vigtigt, at vi får ”lagt en gips på” støttes så vi også ”fysiske” kan hjælpe helingsprocessen. Der skal der jo en diagnose – hvilken knogle der er brækket – til.

Men samtidig, så er det basale – ens for alle sygdomme, at sørge for at de opbyggende mekanismer / placeboeffekten i os virker, det vigtigste, så kan kroppen selv klare utroligt meget.

Så motion, frisk luft, sund kost og sunde tanker så kommer vi meget langt.

Og hvor svært det end er at tro på, så virker det også, når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. osv.

Jeg bruger acceptprocessen. Den virker virkelig godt og er det helt basale, selv om den også har dele som er mere videregående.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. De basale ting er enkle at gå i gang med.

 

Jeg har sat nogle link ind, som du måske også kan have glæde af:

Hvor mange har en forkert diagnose?

Diagnoser

Diagnose (sygeliggørelse) modsat sund og rask

Syg modsat rask

Hypokonder

Når det normale bliver gjort sygeligt

Diagnoser, når vi søger hjælp som udsatte

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar