|
||||||
|
||||||
|
Sætte ting i system giver psykopaten magt 
At sætte ting i system kan være godt. Men det kan også være noget, der er dårligt. F.eks. når det virkelig giver andre magt over en. Psykopaten får mulighed for, at den udsatte skal sætte ting i system, som så psykopaten kan kontrollere, om det nu er rigtigt, den udsatte har gjort i henhold til systemet. Det er jo virkelig skadeligt ikke bare for den udsatte, men også for psykopaten, fordi psykopaten kommer til at bruge sin tid og energi, på kontrol af andre, ikke sit egen indre fri liv.
En anden der går helt ind i dig. Du bliver fyldt helt op af den anden.
Den anden vil sætte ting i system for dig.
Autoriteten.
Det giver ubalance
Du skal afværge ubalancer i dig.
Du skal lære at tænke selv.
Vil du gerne have det godt?
Jeg bruger acceptprocessen.
Min bog: Acceptprocessen – Metodebeskrivelse
Ring til mig på 24 22 16 22
Vil andre sætte ting i system for dig?
Eller vil du selv sætte ting i system for dig, så det ødelægger dig?
Vil du gerne lære at finde balancen – din frihed i dig ud fra dig?
Så sig endelig til, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre.
Mit mål for dig, er, at du får det godt, så jeg bliver overflødig.
Altså at du får trivsel. Når du gør det, så får dine omgivelser også trivsel, eller i det mindste mulighed for det.
Du kan komme fra dyb mørke til at være en solstråle
At sætte ting i system
Det er virkelig godt, at sætte ting i system, når det er til gavn for os både den enkelte og os alle. F.eks. når vi kører i højre side af vejen. Det er ret praktisk. Hvis den modkørende kørte i venstre side, ville det virkelig skade begge.
At vi har hastighedsbegrænsning er også godt. Så er der færre, der dør eller kommet til skade i trafikuheld.
De samme mekanismer sker inden i os. Nogle er gode, andre er ikke gode.
Vores samfunds struktur er at sætte ting i system
Hele vores samfund bygger på, at vi vil sætte ting i system. Det er at lave rammer, som gavner os. Men når det ender med, at rammerne bliver så stramme, så vi ingen frihed har, så reagerer vi.
Men vi reagerer også, hvis tingen ikke er sat i system. Så aner vi ikke, hvad vi skal gøre.
Så der skal være en balance.
Min mor vil sætte ting i system for mig
Jeg vil tage et eksempel fra mit eget liv. Min mor ville sætte ting i system for mig, så det var hende, der bestemte alt for mig, så kunne hun jo kontrollere, at det var i orden, ellers var jeg jo forkert og skulle ind på værelset, til jeg kunne opføre mig ordentligt. Jeg måtte ikke selv tage stilling eller finde ud af, hvad der var rigtigt for mig. Jeg skulle kun gøre, hvad mor sagde. Hun vidste bedst.
Men det er jo ikke rigtigt. Jeg er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for mig.
At sætte ting i system omkring tøj
Hvis jeg nu tager et eksempel med, hvor meget tøj, jeg skulle have på. F.eks. at når det var 12 grader eller mere, måtte jeg have sportsstrømper på. Men når det var over 18 grader eller mere, så måtte jeg have ankelsokker på.
Så det var helt alene termometeret, der bestemt, hvor meget tøj, jeg skulle have på. Det var ikke om jeg frøs, eller om jeg var varm. Det var ene og alene afhængig af termometeret.
Så når det blæste virkelig godt og grundigt og tjilfaktoren var høj, så var det stadig termometeret, der afgjorde den mængde tøj, jeg havde på.
Senere da jeg p.gr.a. volden også ind imellem var meget angst, og dermed svedte af angst og var meget varm. Eller når jeg reagerede med at lukke af inde i mig, så jeg blev meget kold. Så var det stadig termometeret, der afgjorde, hvor meget tøj, jeg havde på.
Så jeg lærte ikke at afværge, at jeg blev kold eller varm, og dermed heller ikke afværge følgerne af, at jeg blev varm eller kold. Så jeg blev selvfølgelig mere og mere syg – forkølet, ondt i halsen, blærebetændelse, osv. osv.
Men jeg lærte heller ikke min krop selv at regulere min indre temperatur, for den var styret af angste for ikke at gøre, som mor sagde, for ellers blev jeg jo udelukket, var forkert og skulle ind på værelset. Så mine egne indre ubevidste reguleringsmekanismer blev også sat ud af drift.
Det giver selvsagt meget sygdom.
Svimmelhed og at sætte ting i system
Det samme omkring svimmelhed. Jeg lærte, at jeg ikke måtte afværge noget som helst, altså heller ikke at afværge fald, når jeg kom ud af balance. Da kroppen så var så tilpas meget passiv, fordi jeg jo primært sidder foran computeren, så mistede min krop også sin evne til selv at afværge fald. Det var jo ellers noget, jeg som barn i Afrika virkelig havde lært ved at lege, klatre i træer, slå kolbøtter, snurre rundt, osv.
Nu har jeg så trænet, at jeg gerne må afværge fald, og er så ikke faldet siden. Det at give mig selv lov til at afværge fald og sammen med fysisk træning, væk fra at sidde bag computeren, det gjorde udslaget. Jeg kan selvfølgelig stadig miste balance, men nu afværger jeg fald.
Vi reagerer med at ændre den indre kemi
Når vi er vrede, angste, urolige, osv. så reagerer kroppen på det. Vi ændrer vores kemi i kroppen, så vi enten sveder eller fryser. Det kan svinge meget, afhængig af, hvilken kemisk proces der sættes i gang inden i os.
Når vi så lærer at være i ro med os selv, sådan så kroppen får sin mulighed for selv at regulere kemien, og hvad der ellers skal gøres, så bliver vi mere og mere sunde og raske.
Tøj skal af og på
Jeg lærte at tage mere tøj på, så jeg ikke frøs, af alt det skulde jeg havde i mig – lukket inde i mig, ligesom ind på værelset. Jeg gav mig ubevidst til at sætte ting i system omkring tøj, så jeg ikke frøs. Jeg fik virkelig meget tøj på, og havde det altid. Det blev også en form for psykisk beskyttelse.
Men jeg fik ikke lært at tage tøj af og på, afhængig af om jeg var varm eller kold. Min indre mekanisme holdt op med at virke. Den blev passiv.
Da det så gik op for mig, at jeg faktisk ikke havde min selvbestemmelse der, men at mor også der var inde over, så skulle jeg igen i gang med at lære at aktivere den. Altså give mig selv lov til at tage tøj af, når jeg var varm, og tage tøj på, når jeg var kold. Altså gøre det, der er rigtigt for mig, ikke hvad mor satte ting i system for mig omkring.
Vi reagerer enten indad eller udad
Vi reagere på det, når andre vil sætte ting i system for os. Det begrænser vores frihed. Og når de – andres psykopatiske træk begynder at kontrollere os. Altså de begynder at skælde ud, irettesætte, bebrejde os, osv., når vi ikke overholder deres system, så reagerer vi.
Vi kan reagerer med at tage det ind i os – indadreagere, eller vi kan reagere ud på andre – udadreagere.
Nogle indadreagerende vil endnu mere sætte ting i system for dem selv
Når vi indadreagerer går det ud over os selv, men også andre. Vi lukker os selv inde eller ser os selv om forkert, osv. Andre kan så ikke mærke os, eller se os, og bliver utrygge ved os, bange for os, osv. Vi holder op med at give os selv til andre – altså give reel kærlighed til os selv og dermed også til andre.
Med eksemplet på hastighedsbegrænsning, så vil den indadreagerende blive endnu mere påpasselig med at overholde hastighedsgrænsen, og f.eks. køre 45 km/t, når der er 50 km/t hastighedsbegrænsning. Det irriterer dem, der gerne vil køre 50 km/t, men også dem, der vil køre over grænsen.
Altså når vi indadreagerer, så vil vi ofte sætte ting i system for os selv. Hvor jeg dog kender det.
Udadreagerende vil endnu mere sætte ting i system for andre
Når vi udadreagere går det også ud over os selv og især andre. Vi skælder dem ud, smadre ting, nogle gange især andres ting, osv. Den energi af vrede går ud over os selv, fordi den bliver brugt destruktivt, det skader os selv og andre.
Ved eksemplet med hastighedsbegrænsning, så ender vi med at køre 100 km/t eller mere, hvor der er 50 km/t. Det kan ende virkelig galt, både for den, der kører så stærkt, og den der ikke regner med, at der kommer en bil med den hastighed, som så kan blive kørt over.
Altså når vi udadreagerer, vil vi bryde det, at andre vil sætte ting i system for os. Vil vil ikke finde os i det. Vi vil selv bestemme.
Hvor jeg dog også kender det, at udadreagere.
Finde en balance i at sætte ting i system
Så vi skal finde en balance i, at vi og andre vil sætte ting i system for os, og så det, at vi har vores egen frihed, både den indre og den ydre. Når vi hver især inden i os selv finder den balance, så bliver vi mere og mere sunde og rask. Vi får det godt og kan være glade.
Også her bruger jeg acceptprocessen. Det gør, at det bliver muligt at se ind i os selv, og se, hvad det faktisk er, der sker derinde. Det giver så mulighed for at finde ud af at gøre det, der er rigtigt for hver enkelt af os inden i os selv.
Så når jeg kan og andre kan, så kan du også.
Det er ind i dig selv, og derinde finde din vej frem, så kommer det.
Du kan godt.
Du kan.
Når jeg kan, så kan du også.
Se mere her:
Min mor er psykopat — du kan lære at takle det
Besættelse — leve i andre — psykopaters besættelse
Bedrevidende — irettesat— irettesætte
Sætte grænser — overgreb — når du ikke har mulighed for at sige fra
Irettesætte — blive irettesat — irettesætte andre
Acceptprocessen kan bruges til mange ting
Regler — Regler for dig — Regler, du sætter for andre
Besættelse af den udøvende eller udsatte
Se mere i luppen eller menuen øverst i højre hjørne af hjemmesiden
Tilbage til Blog
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
