|
||||||||||
|
||||||||||
|
1) Hver femte kommune nødråb fra voldsramte børn ignoreres
Børn i nød og med akut behov for hjælp skal ikke regne med, at deres kommune kommer dem til undsætning.
Vil du gerne have det godt?
Jeg bruger acceptprocessen.
Min bog: Acceptprocessen – Metodebeskrivelse
Ring til mig på 24 22 16 22
Har du svært ved at blive hørt, troet og taget alvorligt i det offentlige system?
Kan du ikke selv klare de problemer, du står i og har brug for hjælp?
Så sig endelig til, så skal jeg se, hvad jeg kan gøre.
Mit mål for dig, er, at du får det godt, så jeg bliver overflødig.
Altså at du får trivsel. Når du gør det, så får dine omgivelser også trivsel, eller i det mindste mulighed for det.
Nødråb fra voldsramte børn ignoreres — Børn bliver ikke taget alvorligt
En test af kommunernes reaktionstid, som en bo…http://www.fyens.dk/article/1247544:Indland-Fyn–Hver-femte-kommune-ignorerer-noedraab-fra-voldsramte-boern
Nyhedsbrev fra Fyens Stiftstidende 21. maj 2009
Det er desværre helt, som jeg også oplever det hos dem, jeg møder. Børn bliver desværre ikke taget alvorligt hos dem, der skal hjælpe dem, og især ikke hos kommunerne eller hos politiet. Domstolene og amtet har også deres problemer omkring de voldsramte, hvor de voldsramte heller ikke bliver hørt eller troet. Selv om der nu er mange love, der sikrer børns rettigheder, så bliver lovene ikke flugt.
Her i denne artikel er det et enkelt spørgsmål om et telefonnummer. Men kommunerne har også pligt til at tage sig af de børn, der har det skidt på den ene eller anden måde, og kommunen skal gribe ind, så de får den rette hjælp. Der skal tages kontakt til barnet og der skal sættes ind med minimum behandling. Det sker alt for sjældent efter min oplevelse. Så går tiden og sagerne ender med tvangsfjernelse.
Problemerne løses ikke af at henlægge dem
Vi ser det i pressen, når det er incest, og den har stået på i årevis, også selv om flere har anmeldt sagen, inden kommunen tager sig af sagen og ofte først, når sagen er havnet i pressen. Det kender jeg også til. Først når sagen er i pressen, så tager kommunen sig af sagen. Jeg synes, det er uhyggeligt at vide, at det er sådan, når man har brug for hjælp fra det offentlige – kommunen, politiet, dom stolene, familieretten, osv.
Jeg forstår godt, at der er så mange, der ender på overførselsindkomst her i landet. Jo længere tid der går fra man har brug for hjælp, til at man endelig og kun måske får kæmpet sig vej til at få hjælpen, så er der gået meget lang tid, nogle gange mange år, så er borgeren i mellemtiden blevet meget dårlig, får borgeren bliver dårligere og dårligere, når borgeren fortsat er udsat for de overgreb, som der er brug for hjælp til at lære at takle.
Tage sagerne alvorligt
Hvor ville jeg ønske, at sagerne blev taget alvorligt, og at der blev ydet den hjælp, der er brug for, med det samme, inden det hele forværres så meget, så det bliver meget meget tungt at hjælpe, hvis det til den tid overhovedet er muligt. Det kan jo være barnet har begået selvmord eller er blevet slået ihjel inden da.
Der er inden for loven mulighed for at hjælpe, og man skal også. Men det sker alt for sjældent.
Meget forskelligt hvordan sagen bliver behandlet
Min oplevelse af de sager, jeg møder, er, at det er meget forskelligt, hvordan den enkelte sagsbehandler tager sig af sagerne. Og det er ikke kun børn, men også voksne. Både hos politiet og hos kommunerne er der problemer, når en borger – barn eller voksen – henvender sig. Hvis de får kontant til deres sagsbehandler, det er nemlig slet ikke sikkert, de kan få kontakt, så bliver sagen henlagt til et andet tidspunkt, som kan vare meget langt tid, især, hvis det er en lidt besværlig sag, som f.eks. voldsramte børn eller voksne. Det er ikke lette ekspeditionssager, og så kommer de bagerst i bunken hele tiden, fordi de er så svære at finde ud af.
Mine personlige oplevelser, da jeg bad om hjælp
Jo, der er god grund til, at det tog mig 12 år at komme ud af den vold, jeg var ude for, også selv om jeg søgte hjælp allerede efter 1 år.
Jeg endte med slet ikke at få nogen hjælp, men klarede det til sidst selv med hjælp fra en erstatningsfar.
Det er ikke kun mig, der har haft det sådan. Jeg støder på det igen og igen og igen i min klinik. Desværre.
Det har taget mig 40 år at få psykologhjælp, hvor psykologen hører, tror og tager mig alvorligt.
2) Lidt til eftertanke
Nordjyske.dk on 20-05-2009
Minister er kritisk over for mobberapport 11:03 Både formanden for lærerforeningen og undervisningsminister Bertel Haarder er kritiske over for ny rapport om lærermobning. Haarder indkalder parterne til snak…. Læs mere
Politkken.dk Nyhedsbrev to 21-05-2009 Mobbe-tjekker: Lærerne kryber udenom
Folkene bag kontroversiel undersøgelse af læreres mobning af elever er blevet skældt ud hele dagen. Nu forsvarer en af dem sig.
Læs mere (Forældet link)
Ja! når lærerne mobber børnene (psykisk vold), for det gør de – ikke alle men alt for mange – så bliver det ligesom de voldsramte af partnervold heller ikke taget alvorligt. Heldigvis er der steder, hvor det bliver taget alvorligt. Men det er alt for få steder.
Se mere her:
Nødråb — du har brug for hjælp, og det skal være nu!
Når vores børn bliver voldelige — udøvende
Partnervold og vold mod børn — Socialstyrelsen
CTE — fysisk vold mod hovedet — Nyhedsbrev
Tillid til lægerne — det offentlige — Nyhedsbrev
Overlever — du er i live — Nyhedsbrev
Se mere i luppen eller menuen øverst i højre hjørne af hjemmesiden.
Tilrettet. Første gang udgivet 21. maj 2009.
Tilbage til Blog
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Hvor er det tragisk, når børns nødråb ignoreres.
Vi har ellers en skærpet pligt overfor børn. Men når de ikke høres, tros og tages alvorligt, så er det jo lige meget.