Brug testen nedenfor og bliv klogere på om du har borderline symptomer
Når du stiller dig selv spørgsmålet: Har jeg borderline? Så husk, du er god nok.
Lige meget hvilken betegnelse, du har eller ikke har, så skal du lære at takle livets negative sider. Det hjælper jeg dig gerne med.
Borderline som ord betyder grænsetilfælde. Så det i sig selv siger jo, at det er på grænsen mellem normal og syg.
Vil du gerne tage en test for at finde ud af, om du har borderline?
Inden du går i gang, vil jeg lige skrive lidt om, hvad en test kan gøre ved dig.
Det kan være utroligt svært at vurdere, hvad man selv fejler. Du kan forstørre dine symptomer, og se dem som meget værre, end de reelt er, men du kan også mindske dine symptomer, som noget der er meget mindre, end de reelt er. Og så alle mulighederne ind imellem det.