Når vi er udsat for overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så er vi ofte udsat for, at tingene er så forvirrende, så vi slet ikke forstår, hvad det er, der sker. Nogle af de udøvende fordrejer tingene så meget, så vi slet ikke kan kende dem igen. Når vi så modsiger dem, forklarer og forsvarer os, så bliver det vi siger fordrejet – ofte helt ud i det absurde, bare for at de kan være imod os, komme til at skændes med os, give os skylden, hævde sig selv, osv.

Vi tror dem alt for ofte, fordi de siger det, på en måde, så det lyder sandt. De tror ofte selv på det. De har gjort det så meget og så tit, så de tror på, at det er sådan, man skal gøre – en livsvane for dem.

Og vi ”danser” med, og forsøger at forklare dem, at det er forkert. Vi forsøger at forsvare os selv. Men lige meget hjælper det, det hele bliver endnu værre, for det nye, vi siger, bliver også fordrejet, så vi kommer til at være endnu mere i deres net – i deres ”dans”.

En livsspiral nedad uden lige. Vi får det værre og værre, og det føles som om de får det bedre og bedre. Men det gør de ikke reelt. Deres livsvane bliver ikke brudt af det, men derimod forstærket.

For at bryde denne nedadgående livsspiral, så skal vi starte med, at lade være med at forsvare os, forklare os, altså lade være med at ”danse” med, når de vil skændes – gøre modstand.

Det er utroligt svært at lade være, fordi det er så uretfærdigt, at vi vil forklare og forsvare os. Men det kan man ikke, når de har det sådan. På et andet tidspunkt, så er der nogle gange mulighed for det. Men ikke alle, nogle kan.

For at forstærke denne proces bruger jeg acceptprocessen. Den virker effektivt. Det er så dejligt, når det lykkes.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Du skal starte inden i dig, bryde ”dansen”, så kommer det.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar