|
||||||||
|
||||||||
|
Kan ikke, siger vil alt for ofte, men vi kan godt
Det er alt for ofte, vi siger, jeg kan ikke. Men når det kommer til stykket, så kan vi godt.
Det er vores norm, der lærer os, at vi ikke tror og ikke må tro, at vi kan. Vi skal ikke tro, vi er noget, som Janteloven siger.
Janteloven fylder alt for meget i vores norm og kultur. Derfor lærer vi at sige, jeg kan ikke.
Elefantpigen
Hun er stædig
Hun kan godt
Vil du gerne have det godt?
Jeg bruger acceptprocessen.
Min bog: Acceptprocessen – Metodebeskrivelse
Ring til mig på 24 22 16 22
Går du hele tiden og siger jeg kan ikke?
Forhindrer du dig selv i at kunne det, du faktisk kan, ved at tro, du ikke kan og ikke er god nok?
Vil du gerne lære, at du kan, og at du er god nok?
Så sig endelig til, så skal jeg gøre, hvad jeg kan, så du får det godt og tror, du kan.
Mit mål for dig, er, at du får det godt, så jeg bliver overflødig.
Altså at du får trivsel. Når du gør det, så får dine omgivelser også trivsel, eller i det mindste mulighed for det.
Du kan komme fra dyb mørke til at være en solstråle
Troen jeg kan ikke
Normalt ser jeg det hos udsatte for Janteloven, mobning, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. osv. Jeg har skrevet om det før: “Jeg kan ikke”
Det er for mig helt forståeligt. Den udsatte bliver ikke respekteret, ikke værdsat eller har ikke selvbestemmelse. Så det er for mig helt forståeligt, at de ligesom mig selv, vil få den vane, at sige jeg kan ikke. Det gjorde jeg, og jeg har set det hos virkelig mange.
Jeg lærte, jeg kan ikke
Jeg lærte det både af den mobning, jeg var ude for i skolen, min mors bestemmen over og for mig, hvor jeg ikke måtte bestemme noget som helst selv. Jeg var forkert, så jeg kunne ikke.
Ja! Ja! Det er længe siden. Jeg har lært at bestemme selv, og at jeg godt kan.
Ikke udsatte har det samme, jeg kan ikke
Men her forleden dag oplevede jeg helt uventet, at en, der på ingen måde har været udsat, også havde præcis den samme mekanisme. Da jeg opdagede det, kunne jeg ikke lade være med virkelig at grine. Det var så befriende, at en ikke udsat også kunne have mekanismen, jeg kan ikke.
Da jeg så snakkede med vedkommende om det, sagde vedkommende, at 90 % af de gange vi siger, jeg kan ikke, så kan vi godt.
Og ja! Det er jo rigtigt nok. Vi kan meget mere, end vi tror, og meget mere end vores vane sige, at vi ikke kan. Det var så befriende.
Så er det jo ikke fordi jeg er eller retter var udsat, at jeg har/havde den vane, men fordi vores kultur og norm er sådan. Altså Janteloven.
Bryde Janteloven
Så det er virkelig at bryde Janteloven og komme i gang med at tro, du er god nok. For det er du. Du kan meget meget mere, end du tror.
Som jeg plejer at sige: Husk nu, at du er et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet.
Opbygge
Også her bruger jeg acceptprocessen. Det er så dejligt at se, når en går i gang og lærer at tro, vedkommende kan. Det glæder mig altid.
Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det er inden i dig, du skal bryde vanen og Janteloven.
Du kan og du er god nok, så kommer det.
Du kan godt.
Du kan.
Når jeg kan, så kan du også.
Se mere her:
Reaktionen forstyrrer dig, ikke livets negative sider — også ved psykopater
Begrænsninger kan vendes til muligheder også ved psykopater
Døm ikke andre, når du ikke har alle fakta — psykopater
Afvist — udelukket — hører ikke til — ekskluderende — ind på værelset
Isdronning / Iskonge og modsat vulkanen — psykopaten
Det sorte får — Jeg er måske anderledes, men jeg ler og græder ligesom dig
Ægte kærlighed kan kun gives — ikke tages, det er tvang
Få det ordnet — Jeg må hellere lige få det her ordnet
Ikke dække over det, som vi eller den anden gør af negativt
Se mere i luppen eller menuen øverst i højre hjørne af hjemmesiden
Tilbage til Blog
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
