Angst kan afhjælpes

Angst kan afhjælpes

Hvem tror dig,
– når DIN virkelighed overgår andres fantasi?

Jeg har fået lov til at sætte denne fine beskrivelse ind. Der så fint viser, hvordan angst kan afhjælpes, så der kommer ro og overskud.

Kunden har haft panikangstanfald. Det blev i første omgang udløst af jobskifte til en chef, der var svær for kunden. Senere kom kunden tilbage til sin gamle arbejdsplads i en ny stilling. Kunden var bange for at få det godt. Det var svært, at kunden har fejl, eller at kunden tror, der er fejl. Så der var mange aspekter i denne angst. Men det lærer kunden at acceptere, så der kommer ro og overskud. Kunden fandt ud af, at kunden har ting, der kan trike sin angst. Og lærte så at takle angsten først og siden det, der triker.

Her er det både accepten og visualiseringen, der virker.

Jeg har set kunden tilbage i 2014 med en enkelt konsultation, og så igen i 2018 og 2019 3 konsultationer hos mig og 1 enkelt telefonkonsultation, altså i alt 5 konsultationer.

 

Dette er fortsættelse af:

Når chefen giver problemer fra 2014

 

Kunden skriver 1 måned efter sidste konsultation:

Kære Lise,

Jo tak, jeg har læst din mail tidligere, men det har været lidt hektisk her.

Det var en stor hjælp, at jeg kunne kontakte dig, da det gik lidt hedt for sig med min angst. Den var ubegrundet, men jeg accepterer, at sådan kan jeg have det af og til. Det er så vigtigt med accepten, det har jeg forstået og følt på min krop.

Jeg træner flere gange dagligt, og det hjælper mig også i disse dage, hvor jeg jeg døjer med ondt i halsen og forkølelse. Visualiseringen virker for mig, og giver mig ro og overskud.

Jeg er ved at finde ud af, at det drejer sig ikke om at lade stå til (som venlafaxinen (antidepressionsmiddel, som kunden ikke får mere – red.) gjorde ved mig), men at lytte og acceptere, hvad der sker i mit hoved og i min krop, og acceptere mig selv, som den jeg er.

Den angst, jeg følte, da jeg troede, jeg havde brudt en regel, som jeg ikke kendte til, er jeg stadig ved at forstå og accepterer. Det er det, jeg arbejder på. Den har fulgt mig det meste af livet, angsten for at skuffe og dumme mig. Derfor er det noget, jeg prøver at være bevidst om, og acceptere, og rose mig selv for.

Håber alt er vel hos dig.

Jeg har også tegnet et årsabonnement på din blog (pr 27.12.2019), og det er med til at hjælpe mig omkring bevidstheden og at mærke mig selv.

De kærligste hilsner
kundens navn

 

Tilbage til Kundeberetninger