Når ægtefællen ikke er til at stole på

Kære Lise

Tak for din mail. Håber du har det godt og det går godt for dig i dit liv. Du har på en eller anden måde sat spor i mit liv – og din mail giver anledning til refleksion og tanker om det sted jeg er i nu – kontra da jeg for et års tid siden tog kontakt til dig.

Jeg er et ganske andet sted end dengang. Og jeg kan med stor taknemmelighed sige at jeg er et meget bedre og mere lykkeligt sted. Jeg havde jo dengang sagt til min daværende mand gennem mere end 10 år at jeg ønskede skilsmisse, fordi jeg ikke kunne se mig ud af vores mønster og konflikter. Det blev han meget vred over og jeg indvilgede i at give det en chance mere. Dog fandt jeg i efterårsferien sidste år ud af at han havde skrevet med en tidligere kollega gennem flere måneder – og en korrespondance han havde holdt helt hemmelig for mig og som var ud over alle mine grænser overskridende for hvad man kan tillade sig når man er gift med en anden. Jeg blev meget ked af det, såret, skuffet, vred og vi besluttede at nu var det slut. Jeg kunne ikke holde ud at være sammen med ham i vores fælles hus mere og jeg flyttede i et rækkehus og vi aftalte at han skulle blive boende i huset til vi kunne få det solgt. Dog flyttede han sammen med sin nye kæreste efter kort tid – vi var endda på det tidspunkt ikke skilt –  og jeg stod også nu med 1,5 x husleje. Endnu et svigt at de aftaler vi havde lavet og tilmed var han meget uordentlig over for mig. Ringede og skældte mig ud for ting jeg ikke havde gjort. Sagde at han ikke havde været utro – hvilket jeg havde svært ved at finde sandt – da han allerede en måned efter jeg havde opdaget deres relation flyttede op til hende. Men som så meget andet er det et udtryk for det mønster, han har. Kan ikke tage ansvar for sine egne negative handlinger, projicerer/kaster skylden på alle andre end sig selv.

Jeg har været meget fascineret af ham. Han kan jo være den store charmør og være rigtig sød og dejlig. Men så vender han pludselig rundt og kan være fuldstændig umulig at nå ind til. Bliver helt urimelig og konfus. Mange af de konflikter vi har haft igennem tiden har handlet om det samme. Han lover at nu skal han nok være sød når mine børn kommer på besøg – men alligevel kommer han til at træde over grænser og skabe dårlig stemning. Og sådan kan jeg blive ved. Og hele tiden blev jeg ved med at være i et limbo af gode ting vi havde sammen – til at blive kaldt kælling og andre uhyrligheder. Siden vores brud har jeg læst rigtig meget om narcissisme og for mig at se at har han om ikke andet en masse af de træk der kendetegner og jeg har en masse træk af en som bliver tiltrukket af sådan en. Jeg vil gerne fixe, er overbærende og tror på det gode i mennesker. Men jeg føler, at jeg på en eller anden måde gennem hele vores forhold på en eller anden måde formåede at holde fast i mig selv et stykke af vejen. Jeg protesterede, når han var urimelig og prøvede at få ligeværdighed og balance i vores forhold. Men jeg kæmpede forgæves – desværre.

Det var et forfærdeligt efterår. Jeg røg i et sort hul og jeg kæmpede med at opretholde mit liv. Jeg har et godt job som jeg er meget glad for. Jeg var meget åben omkring, hvad der var sket i mit liv – og jeg mødte så stor forståelse fra alle omkring mig. Mine kollegaer, min familie og venner var der virkelig for mig. Selv dele af hans familie ville gerne støtte mig – hvilket jeg dog var nødt til at afslå – det blev for kompliceret. Alligevel tror jeg aldrig jeg har grædt så meget i hele mit liv som jeg  gjorde i den periode og jeg har aldrig haft så svært ved at passe mit arbejde. Jeg tabte 10 kg – for jeg havde ingen appetit – så intet er så slemt så det ikke er godt for noget.. Og jeg lærte virkelig at række ud og søge hjælp.

Jeg tænkte, jeg skal ikke være alene resten af mit liv – så jeg oprettede en dating profil. Og allerede først i december mødtes jeg med en rigtig sød og dejlig mand. Jeg var dog alt for skrøbelig og havde nok været lige frisk nok at gå på den galaj – så jeg meddelte ham at det ikke skulle blive til mere end det ene møde. Jeg satte dating på hold. Det var han ikke tilfreds med, men jeg holdt fast. Julen kom og jeg fik ro på. Nogle gode dage med mine børn og familie. Nogle dage i ro og fred gjorde mig virkelig godt. Jeg åbnede op for min profil igen og fik et ønske om en god jul fra den søde mand. Så efter nytår kontaktede jeg ham igen – vi har datet siden og i dag er vi kærester.

Der er kommet styr på mit liv igen. Jeg fik lov af banken til at købe min nu eksmand ud af vores fælles hus – så nu er jeg kommet tilbage til mit dejlige hus og have som jeg var så glad for. Alle mine tre drenge har et godt liv. Og den nye mand i mit liv gør en kæmpe forskel. Han har hjulpet mig helt vildt meget med sin ro og indsigt – og store tålmodighed. Ligesom jeg også er der for ham med det han nu har med i sin bagage. Det føles virkelig som en god mand, og med en helt anden tilgang til livet og til mig. Han hviler på en helt anden måde i sig selv – som jeg jo i virkeligheden også gør. Men jeg kunne ledes ud på en lidt vild galej med en forfører. Han er næsten ude af mit liv nu – og dette skriv tænker jeg også er en del af mit  arbejde med at komme på ret køl igen.

Jeg bruger ikke direkte din acceptmetode – men jeg tror alligevel at det ligger som en del af det har hjulpet mig igennem. Når jeg tænker på hvorfor jeg kunne udsætte mine børn for en mand som på nogle punkter ikke var god for hverken dem eller mig – så prøver jeg at acceptere at sådan var det – og nu er vi videre. Prøver at komme væk fra skyldfølelse og selvbebrejdelse. Og hvis jeg møder et menneske som har været udsat for noget lignende, vil jeg gerne henvise til dig og din metode.

Så tak for dig og dit arbejde – stor respekt.

Knus fra U.