Man kan få det godt – selv efter svære traumer
Denne kunde på 67 år som har givet mig lov til at sætte sin beretning ud som kundeberetning på hjemmesiden, har tidligere været lykkelig gift – ægtefællen døde, og det nuværende forhold startede 1 år efter.
Det nuværende kæresteforhold varede 2 år, og kunden sagde så stop p.gr.a. psykisk vold, en psykolog har sagt kæresten er psykopat. Men kæresten blev ved med at ville forholdet. Kunden fik herefter fysiske symptomer på det, svimmelhed, hovedpine, ond i maven, angst, træthed, ensomhedsfølelse, osv.
Fra barndommen har kunden været ude for alvorlige svære traumer, som kunden fint har bearbejdet, og klaret flot. Og dermed kan få det godt.
Kunden henvender sig til mig knapt 1 år efter bruddet og får ½ times telefonkonsultation i alt.
Jeg får denne skrivelse 2 dage efter konsultationen.
Ny kurs
Kære Lise
Det er med stor taknemmelighed, jeg sender denne mail.
Mødet med dig har betydet en stor forandring i min sjæl og krop.
Jeg ved at jeg var på vej i rigtig retning, men vejen var lidt tåget og usigtbar for mig.
Du ”lyste” for mig og hjalp mig til at få fat i redskaberne – og hvorledes de kan benyttes.I dagene efter konsultationen er der nærmest sket ”mirakler” indeni. For det første er svimmelheden borte
Den svære tunge hovedpine klinger af, og afløses af små ”klik” lyde, hvorefter næsen løber………ud væk.Der er ved at være plads indeni………..og jeg er rigtig glad for at være mig og den jeg er.
Jeg føler mig tryg – også med vished om at jeg ved hvad der er rigtigt for mig. Stoler på det, og
Kan mærke glæden strømme igennem kroppen ved tanken.Tænker også på at i denne proces virker det på mig som om at jeg har haft mod på at tage min egen sårbarhed og tilhørende følelser ind til mig, favne dem, anerkende dem, og frigive dem bagefter.
I hvert fald føles det som en forløsning. Jeg kan være i mig selv og have det godt med det.Samtidig ved jeg også at en sådan indre ”rejse” er stor og krævende, og jeg nærer stor respekt og ydmyghed for enhver der begiver sig ud på en sådan, Inklusive mig selv.
Jeg skriver dette til dig i mail, fordi jeg ikke rigtig kan finde et passende forum at skrive det i.
Jeg skriver nok ikke så meget mere i forum, fordi jeg lige nu ønsker at bringe lidt ro og hvile ind i krop og sjæl og beskæftige mig med andre ting. Bl.a maler jeg en del, og skal forberede en udstilling til august.
Det ville være fantastisk, hvis du kunne komme til fernisering?
Vil rigtig gerne møde dig personligt.Må jeg sende en mail af og til?
De kærligste hilsener
Med solskin og glæde
Fra kundens navn
Og denne skrivelse 3 måneder senere:
Kære Lise
Tak for din mail og interesse for min tilværelse.
Og jeg vil gerne svare på dine spørgsmål.:
Mener at jeg ”ligger inde” med værktøjerne, men du hjalp mig med at anvende dem igen.
Jeg har det rigtig godt, er meget aktiv i og med mine aktiviteter. Har lige haft fernisering/udstilling
Af mine malerier. Præsentation af mine bøger, og både solgt et maleri og bøger.
Ja, jeg visualiserer når der dukker noget op.Har hørt fra fælles bekendte at han ”tænker” meget og er ked af det.
Efter jeg skrev i en mail at det ikke var rigtigt for mig at være i kontakt med ham, er han stoppet med at ringe m.m.Mit blodtryk er normalt og jeg er ikke længere svimmel og kaster heller ikke op mere.
Savnede ham til at danse med ved en fest, ganske kortvarigt. X-en og jeg var gode til at danse sammen.Men jeg har været til et par fester i løbet af sommeren og har det meget bedre uden ham og angsten for at
Blive irettesat osv.Mine børn er glade for at jeg igen har det godt, og har været meget obs. På mig, men de er ikke længere bange for at jeg
Går tilbage til forholdet .Tænker af og til på, om der findes en dejlig mand, som jeg kan dele resten af livet med. Gør ikke noget aktivt for det.
Synes jeg har så travlt med mine aktiviteter, som giver mig så meget glæde, så den del bliver skubbet lidt til side.Men, og vigtigts for mig er at jeg er blevet mig selv igen, med selvstændighed, selvværd og en god portion selverkendelse og en række erfaringer rigere.
Med masser af mod på tilværelsen, kaster jeg mig ud i livet – igen og igen.
Mange kærlige hilsener
Fra kundens navn
Tilbage til Kundeberetninger