Bedstemor vil redde sine børn, men så vil børnene passes på, og kan ikke selv tage en beslutning — De skal alle lære at tage egne beslutninger
Jeg har fået lov til at sætte denne fine skrivelse af en bedstemor ind som kundeberetning.
Det drejer sig om en kunde, der gerne ville have, at jeg hjalp hendes datter Inge overfor datterens kæreste, som har mange psykopatiske træk.
Han bestemmer totalt over Inge. Men Inge har lært at hun skal gøre andre tilpas, så hun vælger at gøre sin kæreste tilpas. Så der var ikke mulighed for, at jeg kunne hjælpe datteren Inge. Men så kunne jeg hjælp bedstemor til at have det godt og dermed have muligheden for at lære datteren redskaberne. Altså arbejde indirekte, hvor det er en pårørende, jeg lærer acceptprocessen.
Inge er blevet gravid, så der er et barn, der også skal lære at takle fars psykopatiske træk.
Kunden bedstemor er selv voldsramt, og er for længe siden flyttet fra det forhold. Så her er der tale om mange projektioner og mange ting, der for kunden ligner hendes egen tid med en voldelig mand.
I dette tilfælde glædede det mig så meget, at jeg fik lov til at hjælpe bedstemor, så hun kunne få det godt, og dermed give mulighed for at hendes børn og barnebarn kan få det godt.
Kundens mand Erik er en god mand. Desuden har kunden en anden datter Charlotte ud over Inge.
Det glæder mig sådan, at jeg her fik lov til at vejlede en pårørende. Her en bedstemor.
Det er så vigtigt, at de pårørende kan støtte den udsatte og / eller den udøvende. Det gør det hele meget lettere, selv om det jo i forvejen er meget svært.
Kunden skrev
Kære, kære Lise.
Tak for din søde mail, og for din måde at være på.
Jeg har det bedre, og har stadig glæde af konsultationerne, jeg har haft og af bogen (Acceptprocessen – Metodebeskrivelse).
Jeg arbejder med accept, lys og ros i løbet af dagene – tager små pauser og finder ro i mig.
Det hjælper utroligt meget, og jeg bliver langsomt lidt stærkere for hver dag der går.
Jeg kom godt igennem julen og nytåret. Var trist nytårsaften – da var savnet af Inge og hendes barn meget tydeligt for mig. Jeg mærkede at tiden nærmer sig, og årsskiftet markerede ligesom et tidsskrift, og gjorde det meget synligt. Jeg arbejdede med mit savn – og med trangen til at ringe. (Måtte huske mig selv på, at hun har bedt om afstand, og på at hendes ønske skal respekteres – og at det var det “at jeg ville passe på hende og redde hende”, der har gjort, at hun vil “passes på” og “bestemmes over”, i stedet for at bestemme selv, værdsætte sine egne behov, og tage de beslutninger for sig selv – der er gode og rigtige for hende. Måtte huske på, at hun har brug for at beslutte og lære af dine egne beslutninger.)
Sende lys
Jeg har sendt mig selv og Inge og barnet en masse lys. Og jeg har arbejdet videre med at søge at se det gode i “ham”, til trods for at han også har så mange mørke sider i sig. Jeg arbejder stadig på oprigtigt at kunne finde tilgivelse på trods. Og med at tilgive mig selv for den vrede og sorg jeg stadig mærker ind imellem. Jeg er bevidst om følelserne, – og om at vi alle er mennesker og har både gode og dårlige sider. – Det gør en kæmpe forskel for den angst jeg havde overfor ham. Den er mindre nu, selvom tilliden ikke er der. Jeg kan bedre være i det nu. Og jeg arbejder med at sende ham lys, i håbet om at hans bedre sider må være tilstede i nærheden af Inge.
Jeg værdsætter de mennesker jeg har omkring mig.
Jeg er på kursus, og har mange lektier nu.
Jeg ser også Charlotte, og tager tid til Erik og familien.
Jeg tager mere ansvar for mig selv, og det jeg kan gøre selv – så jeg har mere travlt… ( men det føles godt, selvom jeg er træt.)
Jeg er mere opmærksom på de gaver jeg har, – og jeg passer bedre på mig selv.
Lægger mere mærke til de gode øjeblikke
(Jeg lægger mere mærke til de gode øjeblikke, selvom der også stadig er mange svære følelser at arbejde med.) jeg går tur dagligt, – og vinterbader stadig en gang om ugen. Jeg øver mig i at være mere synlig, – og at være mere tydelig, så dem omkring mig har mulighed for at bruge deres egen tid bedst muligt.
Det du har lært mig, er noget jeg fortsætter med at arbejde med. Jeg er taknemmelig for dig – og den viden og læring du har delt med mig. Og jeg tror på – Og mærker at det virker.
Jeg må slutte for nu, så jeg kan få lidt søvn inden i morgen.
P.t. vil jeg gerne bare arbejde videre selv, – men det føles trygt og rart at vide, at jeg kan ringe og lære mere af dig, hvis det bliver for udfordrende for mig alene.
Ønsker dig alt vel, og at du holder dig rask og glad.
Du betyder utroligt meget for mig (og for så mange mennesker)
Mange kærlige hilsener
for nu
Maria
Tilbage til kundeberetninger