Alt er godt og der er en mening med det hele. Det er bare min opgave at være i det…

Selverkendelse eller kend dig selv Alt er godt og der er en mening med det hele

Dåben: Barnet bæres til Solen – lyset – døden = livet.

Her en kundeberetning, som jeg har fået lov til at sætte ud på hjemmesiden.

Kunden kom i første omgang for 3 år siden. Dengang levede kunden i en dysfunktionel familie med to børn, hvor kunden var på randen af nervøst sammenbrud. Ægtefællen ville ikke taler om tingene. Kunden blev frustreret og aggressiv. Det gik ud over børnene. Kunden havde et hashmisbrug. Ægtefællen siger kundens adfærd er skadelig for børnene og ægtefællen. Det hele brød ud, da de fik børn.

Kunden havde købt en kolonihave, som kunden havde sat i stand. Der boede familien.

Ægtefællen havde sagt sit job op. De fik hund, som blev omdrejningspunkt for konflikterne.

Kunden startede hos mig

Da kunden startede hos mig, talte de ikke sammen, men der var lidt fysisk konfrontation.

Kunden havde meget lidt energi, åreknuder (ubehandlede), iskiassmerter i ben, smerter i maven, ryster, føler kunden er fysisk i gang med at svigte sig selv, arbejdede og kom træt hjem fra arbejde. I weekenderne billedkunstner.

Søvnen var dårlig og vågnede badet i sved.

Ægtefællen var meget nedladende overfor kunden. Gaslighting.

Kunden ønskede kun, at ægtefællen fik det godt. Det var lige meget med kunden. Kunden var ikke ude på at skade ægtefællen og da slet ikke børnene.

Kunden fik  for 3 år siden 2 telefonkonsultationer og derefter 1 konsultation hos mig af 4 timer. Det ændrede kundens liv. Kunden fik sin fulde styrke. Alt er fint.

Herefter bad ægtefællen kunden om at flytte. Det tog kunden roligt. Kunden følte sig 20 år yngre. Ægtefællen siger, at kunden er psykopaten – en projektion. Kunden er færdig med ægtefællen.

Nu har kunden fået endnu en konsultation hos mig på 4 timer. Det primære fokus for konsultationen var børnene. For kunden har det fantastisk. Børnene er underlagt ægtefællens psykopatiske træk, og det ønsker kunden redskaber til at takle.

Desuden har kunden fået en ny kæreste, som det går virkelig godt sammen med.

1 måned efter sidste konsultation sendte jeg opfølgning, som kunden svarede nedenstående på.

Det med kursiv har jeg tilføjet.

Alt er godt og der er en mening med det hele

Vi stiger mod solen – Lyset
Vi har det godt.

Kunden skrev:

Alt er virkeligt magisk godt. Jeg har vundet store og vigtige sejre på alle fronter. Har bygget mit kolonihavehus (et nyt – tilføjet af mig Lise), fået mine penge, genfundet kærligheden til den smukkeste og mest fantastiske kvinde, ro på jobsituationen, ro i mig selv, tillid til mig selv…der mangler kun een ting og det er mine børns trivsel, som vi talte om i den sidste konsultation. Den ældste der rådner foran en computer og den yngste, som har fået sukkersyge.

Det (acceptprocessen – tilføjet af mig Lise) virker 99% af tiden, men jeg kan stadig godt falde tilbage i en slags melankoli…en svær følelse af alt det gode jeg har mistet igennem livet…tider der ikke kommer tilbage…og så det savn, som vi også talte om…Jeg er så forelsket (stadig efter 1½ år) og jeg mærker fra tid til anden, når jeg er alene, at lige så stor som min kærlighed er, lige så stor en smerte kan jeg føle ved tanken om at miste…Heldigvis ved jeg at jeg skal tilbage til mig selv når den følelse rammer og det kan jeg klare ofte. (Jeg har åbne og vigtige samtaler med min kæreste om det og vi er fuldstændigt på niveau omkring hvor vigtigt det er at kunne “stå selv”) Andre gange ryger jeg en joint…Det er en kombination af “flugt” og kreativ åben tænkning…Jeg har et solidt kendskab til cannabis og selvom jeg ikke altid selv er helt herre over mit forbrug, ( som dog er begrænset ) så har jeg virkeligt gavn af det stof…det giver mig ro og klarhed og selvom jeg forsøger at problematisere at jeg kan finde på at ryge en joint, så ved jeg at det ikke flytter mit fokus fra min kerne…Det bliver aldrig en rigtig flugt. Nogle gange føles det faktisk modsat. Som om jeg kommer tættere ind i den kerne hvor jeg kan acceptere og finde lys.

Jeg har holdt sommerferie med min yngste i uge 30. Han flyttede ind hos mig og vi har haft en skøn uge med både ture og tid til bare at være sammen, uden at være sammen…`det var en virkeligt fin og vigtig ting at lade ham se den side af mig, som bare er… Jeg har endnu ikke vist ham cirklerne for jeg har svært ved at mærke det og mangler ligesom et greb til at starte en forklarende snak med ham, men det har jeg accepteret og ved at det rigtige tidspunkt venter derude på os…

Jeg føler virkeligt at jeg er i en god balance og at jeg står stærkt. Jeg oplever at min omgangskreds kommer til mig med deres dybe tanker og “problemer” og at jeg høster megen anerkendelse for den måde jeg er og agere på. Samtlige af mine venskaber, gamle, som nye, er blevet langt dybere og indeholder så meget kærlighed…

Jeg blev behandlet for åreknuder i foråret og jeg føler virkeligt at det har hjulpet mig. Mine ben er klart mindre tunge og belastede…Siden vores sidste konsultation synes jeg også at de gener jeg har med den lille brok i venstre side er blevet mindre.

Jeg har det jo bare godt og sender både nisser og taknemmelighed afsted til alt og alle omkring mig.

Alt er godt og der er en mening med det hele

Nyt liv
Hvor du opbygger i stedet for at nedbryde dig selv og andre.
Så bliver du rig, måske ikke på penge, men på livet.

Tanker er positive, taknemmelige, forbløffede over mit held og det sted jeg står i mig selv.

Alt er godt ( mit motto ) og de ting jeg ønsker anderledes prøver jeg at ændre ved at sende nisser afsted. Jeg er spændt på hvornår mit maleri tager fat igen, men har accepteret at det er parkeret i øjeblikket fordi jeg har fokus på mine børn og mit nye job og fordi jeg vælger min kæreste til så meget jeg kan. Jeg snakkede om at jeg havde en fornemmelse af at det var svært for min kæreste at sige “jeg elsker dig” …Min kæreste havde ikke sagt det een eneste gang da jeg var hos dig sidst, men i den ferie vi holdt sammen i uge 29 kom det endeligt fra hende…vi rører hinanden så dybt og rigtigt og ofte når vi har øjenkontakt får vi begge tårer i øjnene…ja altså Lise jeg er så forelsket og heldig…

Følelser er der af alle slags, men jeg ved hvordan jeg skal være i dem.

Ja nu begynder en tid hvor jeg skal tage et helt nyt job ind og derfor trækker jeg mig nok lidt tilbage i forhold til venner. Maleriet stå stille og jeg fokuserer på at finde en god rutine hvor jeg også finder fornuftig søvn og ellers bare kører en hverdag hvor jeg arbejder og ser så meget til min yngste og min kæreste som muligt

Jeg oplever søvnproblemer, men det føles hovedsageligt som om jeg har det for godt…Jeg kan ligge og tænke på alt det gode jeg kan lave på mit hus og jeg kan være fyldt af en følelse af at jeg er verdens heldigste person.

Hvis jeg går i seng kl 0:00 kan jeg vågne ved 4-tiden med en følelse af at jeg ikke har sovet…igen fordi jeg har det for godt til at jeg kan fatte det og også fordi jeg mangler min kæreste ved siden af mig…Jeg har en følelse af at jeg har så meget uopfyldt kærlighed i mig at jeg bare må af med den ( der blev sparet rigeligt op i de 24 år med x-ægtefælle). Intimitet med min kæreste fylder meget. Vi kigger stort set hver gang vi har været sammen på hinanden og ryster på hovedet over hvor utroligt det er med os. vi løfter himlen igen og igen uden den mindste anstrengelse og vi har begge så megen styrke og lyst så vi kan slet ikke forestille os hvor det ender, så ja, jeg mangler ofte den krop og sjæl ved min side…

Om den sidste konsultation: Alt var jo meget åbent og jeg ankom med den der følelse af at du havde min fulde tillid og at jeg var sikker på at du ville stille de rigtige spørgsmål. Jeg synes vi fik snakket godt og det var fantastisk skønt at se dig igen og at mærke mig selv sammen med dig igen.

Jeg synes du er fantastisk og jeg vil gerne skrive til dig snart igen.

 

Tilbage til kundeberetninger