Lise som den der ændrede mit mindset og ændrede min tilgang til livet

Her er en kundeberetning, som jeg har fået lov til at sætte ud på min hjemmeside.

Det er en tidligere kunde, som skrev denne dejlige hilsen til mig. Hvor der bl.a. står:

Mine besøg hos dig har været uvurderlige, de har betydet alt. Og samtidig gav det mig jo mulighed for at arbejde videre med mig selv i samme spor.

Det lærte mig at reflektere over mig selv, mine handlinger, mine værdier, og de relationer, jeg havde/har til andre mennesker. Du fortjener fra min side al mulig ros og taknemmelighed.

 

 

Lise som den der ændrede mit mindset og ændrede min tilgang til livet

Glæde – Vi følges ad
Alle må være her

 

Kunden skrev:

Kære Lise.

Mange tak for din mail/hilsen. Det gør mig rigtig glad at høre fra dig.
Om, jeg kan huske dig, det må du aldrig nogensinde være i tvivl om. Når jeg har lejlighed til det, og nogle gange har behov for at fortælle min historie, omtaler jeg altid dig som den der ændrede mit mindset og ændrede min tilgang til livet, og alle de facetter i livet som det indebærer. Du kan noget, som ingen andre har kunnet hjælpe mig med.
Med hensyn til Krisecenter/bosted må jeg desværre melde pas. Det har jeg ingen indsigt i, og jeg er for nogle år siden stoppet som frivillig og mentor i på det nærliggende krisecenter. Det har været en meget lærerig og givende periode i mit liv. Jeg var mentor for en kvinde i 5,5 år – det var et meget tungt forløb, jeg gav rigtig meget, og fik i tilgift lige så meget igen.
I dag er jeg klar over, at jeg i hele den periode som min skilsmisse/bodeling kørte/varede, havde brug for at beskæftige mig med andet end det. På en eller anden måde en overspringshandling.
Mine besøg hos dig har været uvurderlige, de har betydet alt. Og samtidig gav det mig jo mulighed for at arbejde videre med mig selv i samme spor.
Det lærte mig at reflektere over mig selv, mine handlinger, mine værdier, og de relationer, jeg havde/har til andre mennesker. Du fortjener fra min side al mulig ros og taknemmelighed.
Det lyder rigtig spændende, at du tænker at opstarte bosted. Det kan kun komme de mennesker til gode, som kommer til dig.
Jeg har lige kikket i mine kalendere fra tidligere år. Er ikke helt sikker på hvornår, jeg afsluttede mit forløb hos dig. Men jeg vil rigtig gerne fortælle dig, hvordan det er gået mig, og hvordan jeg har det i dag.
Min skilsmisse/bodeling startede i april for 11 år siden og blev endelig afsluttet omkring marts for 5 år siden. Det var et vanvittigt forløb, hele vejen igennem. Efter ca 5 år besluttede min eksmands advokat at trække sig fra sagen, han ønskede ikke at være advokat for min eksmand mere. Herefter måtte der findes en advokat udenbys, idet ingen lokale ønskede at overtage sagen. Det var en kvindelig advokat, der sammen med min advokat endelig lykkedes med at afslutte sagen. Rent økonomisk modtog jeg ikke den andel jeg tilkom.  Til gengæld opnåede jeg, at købsaftale, bodelingsoverenskomst mm blev tinglyst på ejendommen, således at jeg blev frigjort for eventuel regres fra senere ejere, i forhold til alle ulovligheder på ejendommen.
Og til gengæld fik jeg mig selv, mit liv og min frihed igen, og jeg mangler ikke noget.
Ret sent i forløbet modtog jeg en skriftlig trussel fra min eksmand, og ved det sidste møde i sommerhuset hvor alle advokater, ejendomsmægler og bobehandler, deltog, tog jeg bladet fra munden (ved ikke hvor det kom fra – og det  var helt uforberedt)  Det var med til at denne trussel blev tilsendt alle parter og herefter blev bodelingen endelig afsluttet.
Min advokat og hendes ægtefælle, lavede efterfølgende et kursusforløb – ud fra eneagrammet med personlighedstyper. Det var også meget givende. Og samtidig finder jeg ud af, at der er en kvindelig øjenlæge med på kurset (hun var ledende øjenlæge i vores Region), jeg spørger om jeg må stille hende et spørgsmål om mit efterhånden meget kraftige dobbeltsyn (jeg brugte 40 prismer). Hun “skubber” til mig og jeg kontakter en privat øjenlæge, og 1,5 uge efter har jeg kontakt til vores Sygehus, øjenafdeling og en dygtig øjenlæge. Han følger mig i ca 1 år, og i foråret for 4 år siden ( 11 år efter af dobbeltsynet opstod) bliver jeg opereret og der bliver flyttet rundt på mine øjenmuskler. Resultatet er at, min syn nu er næsten normalt. Fantastisk.
Helt privat blev jeg i sommeren for 8 år siden farmor til en dreng, der er født med læbe/ganespalte.  Ham har jeg været så heldig, at have rigtig meget, idet forældrene havde brug for aflastning.
I december for 4 år siden kom endnu en dreng til verden, Så nu har jeg 2 rigtig dejlige børnebørn, som jeg henter/ser en gang ugentlig, hvor jeg henter dem i børnehave/skole.  Begge min børn bor i byen og jeg har hjulpet dem begge med istandsættelse af deres andelsboliger.  Jeg har en god kontakt til min eksmands datter (som ikke mere ønsker kontakt til sin far) hun har også fået et helt afklaret forhold til, at det er det bedste for hende. Den person der købte vores ejendom og senere virksomhed, er også del af den kontakt vi har fået i forhold til det vi 3 har oplevet/været en del af. Mit liv med min eksmand, har jeg nu endelig, et helt afklaret forhold til. Jeg tænker også, at jeg i relation til min eksmands datter og personen, der købte ejendommen, har kunnet støtte dem i, at det ikke er dem, men min eksmand, der har været den usunde i vores forhold/relation. Når det er sagt, er jeg jo også godt klar over, at han i sit liv, har en historie med sig, som gør, at han er blevet den person han er.
Der er sket rigtig meget godt for mig i de år der er gået, og i bund og grund takket være din indsats.
Lige nu plejer jeg mig selv, efter en rigtig vellykket ny hofte. Så glæder jeg mig til igen, at blive aktiv, med min varmtvandstræning, gigttræning, gåture, kortspil, musikkoncerter, spiseklub, cykelklub , ferier med mine børn og børnebørn, øvrigt samvær  mm. Alt sammen ting som jeg i dag sætter rigtig meget pris på.
Endnu en gang tak til dig for den du er, og det du gjorde for mig.
Mange kærlige hilsner, kram og knus til dig
og jeg håber det bedste fortsat for Lisegården, og et forhåbentlig nyt bosted.
Kærlig Hilsen kundens navnLise som den der ændrede mit mindset og ændrede min tilgang til livetLise som den der ændrede mit mindset og ændrede min tilgang til livetLise som den der ændrede mit mindset og ændrede min tilgang til livet

Og et par dage senere skrev kunden:

Hej igen Lise

Tak for dit svar.
Nej, jeg kan og vil aldrig glemme dig, det vil jeg rigtig gerne gentage. Og jeg fortæller gerne om hvordan jeg kom videre i mit liv. Det har også betydet skepsis fra nogle mennesker, som jeg tænker, har en holdning til at, også direkte har spurgt om jeg “skammer” mig over min historie. Og det er meget vigtigt for mig at præcisere, at det gør jeg ikke, men indeni mig selv, tænker jeg, at det fortæller mere om dem end om mig. Jeg vil gerne vedstå mig min egen historie.
Du har betydet alverden for mig, og uden dig var jeg jo ikke blevet sat i gang med det arbejde
som jeg skulle gøre med mig selv.
Og du må rigtig gerne bruge min beretning, og gerne anonymt.
Endnu engang mange kærlige hilsner, kram og knus og ikke mindst tak til dig, for den du er, og det arbejde du gør for alle os der henvender sig til dig.
Kærligst kundens navnLise som den der ændrede mit mindset og ændrede min tilgang til livetLise som den der ændrede mit mindset og ændrede min tilgang til livet
Tilbage til kundeberetninger