Vi kan alle have psykopatiske træk.

F.eks. når vi bliver vrede og lader vreden gå ud over andre.

Vi har desværre en tilbøjelighed til, at vi selv får psykopatiske træk, når vi er udsat for mobning, Janteloven, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. Vi bliver frustrerede, vil fortælle alle andre, hvordan de skal være og gøre, det er deres skyld, de er uden empati, osv. osv. Vi ender i skænderier, lytter ikke, finder ikke ud af, hvordan vi får ro på, og hvordan vi kommer til at gøre det, der er rigtigt for os selv, osv.

Når vi så bruger de psykopatiske træk, vi får, så er det jo ikke særlig godt. Godt nok skal der siges fra, men man kan godt sige fra med kærlighed og stå fast ved det. Jeg ved godt, at nogle gange er det nødvendigt at sige meget markant fra. Jeg selv måtte en gang være fysisk voldelig for at få stoppet den fysiske vold. Det hjalp gevaldigt. Men det er ikke altid, det hjælper. Men at fortsætte med at være voldelig, når den anden holder op, det er forkert, og så kommer vi i gang med de psykopatiske træk hos os selv.

Så for at vi ikke selv skal blive lige sådan som den / de udøvende, så skal vi vælge de mennesker vi omgås med omhu. Der findes faktisk mennesker, som ikke er udøvende. Jeg ved godt, at når vi er udsat for overgreb, vold, osv. så virker det, som om der ikke er søde mennesker. Og det virker som om, alle er efter en. Og ja! Nogle gange er det faktisk sådan, fordi vi bliver udsat for bagtalelse, og andre bliver medløbere. Og ellers søde mennesker ender også med at vende sig mod en. Her er det i gang med at stå ved sig selv, sige fra og lave det jeg kalder knibtangsøvelsen.

Det kan lade sig gøre, også når det ser sortest ud.

Og det kan lade sig gøre, at lade være med at give sig i lag med at bruge de psykopatiske træk, vi lærer, ved at være udsatte for en eller flere udøvende. En af dem er at holde op med at give gode råd, fortælle hvad andre skal gøre og ikke gøre, altså være bedrevidende.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det starten inden i dig, så breder det sig som ringe i vandet. Du vil blive respekteret. Det er så rart, når det lykkes.

Du kan se en liste over de psykopatiske træk under Kriterier f.eks. kriterier 2

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder