Når ægtefællen/kæresten har store traumer, osv.

Mange gange kommer man ud for sit livs stormvejr, når ens ægtefælle/kæreste har store traumer eller andet, der kan frustrere. Vores samfund har det alt for ofte med at skabe disse problemer. Janteloven, mobning, psykisk vold, fysisk vold, osv. kan ægtefæller/kærester også være ude for. De kan have en fin facade og klare arbejdet godt, men derhjemme kniber det gevaldigt.

Alt for ofte hjælper samfundet læger, psykiatere, psykologer, alternative behandlere, osv. ikke denne kategori af personer. Desværre. De har en evne til at være velfungerende, når de skal til behandling, så behandleren ser ikke problemet. Så det kommer til at gå ud over ægtefællen/kæresten og børnene i stedet.

Her er en kundeberetning, hvor det lykkedes at vende holdningen hos kunden, så kunden – NN nu er velfungerende.

Kunden fik en enkelt telefonkonsultation på 1 time. Så der kan ske meget bare på en time. Altså hvis man selv er indstillet på at gøre det, der skal gøres for at få det godt.

Jeg fik denne dejlige mail 1 måned efter konsultationen.

Kære Lise!

Ja, jeg har læst din fine mail.

Min lille datter, har været rigtig sløj med mellemørebetændelse og høj feber og der har bare ikke været tid til overs til at svare.

Men ved du hvad? Det er faktisk sådan, at jeg har det MEGET bedre efter vi to har talt sammen, hvor du guidede mig i acceptprocessen. Dine gode, illustrative billedlige metaforer med solen, månen/nymånen, har virkelig været gode for at gå og tænke på.

Jeg er ikke på samme måde “ovre i min kæreste”, men er “hjemme hos mig selv” og kan i lang højere grad mærke, hvad jeg føler. Jeg er egentlig nået frem til, at jeg accepterer det jeg føler og ikke længere søger alle mulige forklaringer på, hvorfor min kæreste er, som kæresten er.

Resultatet er, at jeg har kunne mærke langt større glæde og målrettethed i forhold til en række ting, som f.eks. mit arbejde og de fremtidige aspekter af, hvad jeg ønsker på sigt; skal vi blive sammen? Skal jeg forsøge at overtage lånet i huset og skabe et dejligt hjem for mine piger og mig?

 

Jeg tager ikke nogle diskussioner med min kæreste pt.

Jeg konfronterer ikke kæresten, når kæresten er uretfærdig og asocial. Jeg dækker heller ikke over kæresten eller “redder” kæresten, når min familie er på besøg, hvor kæresten ofte opfører sig kejtet og ganske enkelt ikke taler til min familie, løber i kælderen når de kommer og ikke åbner døren når de banker på efter 8 timers kørsel.

Jeg har informeret min familie om situationen og ingen forsøger nu, at trække min kæreste ind i et socialt selskab, som kæresten alligevel ikke er interesseret i.

Jeg oplever på den måde, at kæresten “flagrer” lidt og ikke ved, hvad kæresten skal og kæresten reagerer i affekt osv., hvor kæresten forsøger at diskutere og at være “den 2 årige”, men det preller fuldstændig af og jeg siger bare “nej, sådan kan du ikke tale til mig” og så smiler jeg og går og tager mig af mine piger og mit arbejde.

Lige nu øver jeg mig hver dag i at trække vejret dybt og virkelig mærke efter, hvad jeg føler og derefter rose mig selv for det jeg nu kommer frem til.

Ofte mærker jeg bare trangen til at være uden kæresten og at lave vores skønne hus om til en slags kollektiv, hvor der bare bor søde og dejlige mennesker, som gider at være lidt sociale. Jeg føler et sug i maven over at tænke på den frihed!

 

Så, du kan tro, at jeg har det meget, meget bedre.

Jeg tror dog det vil være rigtig godt med flere sessions. Jeg er på en eller anden måde “bange” for at falde tilbage i gamle mønstre. Egentlig tror jeg, at jeg kan have glæde af at se lidt nærmere på, hvorfor jeg har bragt mig selv i sådan en virkelig svær situation og på en måde har “gamblet” med mine døtres og min egen trivsel.

Det gjorde MEGET stort indtryk på mig da du spurgte mig om, hvad jeg tror der ville ske med min store datter, hvis jeg begyndte at lytte til mig selv, hvor du nævnte, at hun jo også ville lære, at lytte til sig selv.

Det værste er, at jeg ved jo godt de ting. Jeg har på en eller anden måde forvildet mig ind i nogle forklaringer om praktiske og emotionelle ting, som gjorde, at jeg ifølge mine egne forklaringer ikke kunne rykke mig videre, men det kan jeg mærke nu, at det KAN JEG GODT!

Jeg:

• fryser ikke mere
• får ikke hjertebanken
• sover bedre
• kulde gennemsyrer ikke mere min hverdag. Jeg føler dog ikke kærlighed til min kæreste, men til andre mennesker
• føler mig ikke skakmat. Jeg ser flere muligheder
• jeg er ikke bange for min kæreste og jeg visualiserer de sorte pile når kæresten lukker en masse destruktive tanker ud (wow, det er ikke småting!)
• tror jeg er blevet bedre til at “vende telefonen”!
• Tak, Lise. Du er den eneste, der har kunnet tilbyde reel og konstruktiv hjælp. INTET andet har hjulpet.

Vil du evt. have tid til en konsultation mandag eller tirsdag senest kl 14:30?

 

Mange hilsner,
Kundens navn

 

Efter kunden læste kundeberetningen tilføjede kunden dette:

Hej Lise,

Det er bare så fint.

Altså, du kan ikke ramme mere plet, end du gør, i din indledende beskrivelse ift at læger, psykologer mv. ofte overser denne kategori af klienter, som jeg mener min kæreste er i. Vores læge har dog lyttet, men har ikke helt vidst i hvilken retning hun skulle sende min kæreste eller for den sags skyld mig.

Jeg har banket hovedet mod en mur i mange år nu og har bedt om hjælp utallige gange.
Ingen tør gå ind på det område, som du går ind på så direkte.

Jeg håber min beretning kan hjælpe mange andre.

Jeg overvejer faktisk at skrive en bog, men min kæreste er jo også min datters forældre og nogle af mine oplevelser med min kæreste er så voldsomme, at en sådan fortælling måske gør mere skade end gavn både for hende og min kæreste. Nu må jeg se om jeg kan finde tid, ro og overskud mv.

Mange varme tanker til dig,
kundens navn