Placebo og nocebo

Tør man høre den voldsramte?

Voldsramte har det svært i det offentlige system. Der er der mange fejl og misforståelse og ting, der ikke er gjort, som de burde være. F.eks. en far der gennem lang tid har systematisk gennembanket sin søn, hvor faderen tidligere er straffet for meget grov vold mod flere kvinder.

Kommunen forsøgte at lave nogle forhold, der skulle hjælpe faderen til at have sin søn hjemme. Men det var ikke tilstrækkeligt, erkender de, efter at volden var næsten dødelig mod sønnen. Hvor er moderen henne, hun er også voldsramt?

Tør man overhovedet høre hendes version af sagen?

Kommunen vil skærpe forholdene i sådanne sager. Det vil sige, at den voldsramte endnu mindre vil blive hørt formentligt. Det er i hvert tilfælde min oplevelse af forholdene i kommunerne. Den voldeliges løgne vil få endnu større vægt. Så tingene for børnene og den voldsramte vil blive endnu værre. Partnervold (hustruvold og husbondvold og vold bod børn i familien) er noget svært noget.

Især hvis den voldelige er moderen, vil det blive helt galt. Jeg har alt for mange gange set, at den voldsramte far ikke bliver troet, og så får den voldsramte far overvåget samkvem en sjælden gang ½ time, og at den voldelige mor får lov til at have barnet / børnene, fordi den voldelige mor er så god til at lægge skylden på faderen og lyve om egne gode sider. Den voldsramte far bliver ikke troet. Også selv om der foreligger rigeligt med dokumentation om, at det reelt er moderen, der er den voldelige part.

Her er det desværre holdningen i hele Danmarks befolkning, der er den værste fjende for den voldsramte far, holdningen, at det er mænd, der er voldelige og ikke kvinderne. Og det går virkelig ud over barnet / børnene.

Det ville være dejligt, hvis det var lettere at gennemskue løgnene fra den voldelige i de her sager. Men det er svært. Det burde kommunerne lære. Men ja, det er svært.

Tingene er ofte ikke så lige til, som vi tror.

Der er jo ofte vold fra begges sider. Den voldsramte bliver ofte så desperat over den vold, de er udsat for, at de også ender med at være voldelige i selvforsvar. Men når den voldelige så giver hele skylden på den voldsramte, så er det svært at gennemskue f.eks. for kommunen. Børnene bliver så ikke fjernet mens tid er, og nogle børn bliver slået ihjel, inden kommunen i sine lange sagsbehandlingsgange når at få gjort noget som helst.

Det ville bare være så godt, hvis den voldsramte blev troet.

Men de bliver jo af den voldelige betegnet som sindssyge, voldelige, utilregnelige, løgnere, osv. osv. osv. selv om det er den voldeliges projektioner på den voldsramte. De overfører simpelthen egne handlinger til den voldsramte, og de tror selv så meget på det, så det lyder sandt.

Ofte kan den voldsramte fremvise beviser, f.eks. sms’er, mail, udtalelser fra børnehave, skole, andre personer, men de beviser bliver desværre alt for ofte overset, fordi den voldelige lyver så det lyder som sandheden. Man tror simpelthen ikke den voldsramte.

En helt anden ting i det her er, at partnervold og især vold mod børn er så fuld af tabu, så det er de færreste, der reelt kender noget til det. Man har i stedet ond i ryggen, migræne, depression, stress, osv. det er legale ting at have problemer med, så den voldsramte ofte slet ikke selv kan fremkomme med det, der er det reelle problem nemlig volden. Det er så skamfuldt – flovt, at man er udsat for vold, så hellere have depression. Når det sker, så har kommunen eller andre meget meget svært ved at gennemskue tingene, fordi den voldelige, jo virkelig vil støtte den voldsramte i at fornægte volden, og støtte i at det er helt rigtigt, at den voldsramte er syg – har dårlig ryg, osv.

Så her som i så meget andet jeg siger, skal vi den modsatte vej. Vi skal have alle til at høre og tro, sandheden og hele sandheden skal frem. Også selv om det er utroligt svært. Det skal siges kort, klart, fast og bestemt. Så er der mulighed for, at de offentligt ansatte kan høre det, tror en og dermed, at der bliver taget reelt fat i volden, så den bliver stoppet.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar