Sygeliggørelse af børn

Det er desværre alt for ofte, at der sker sygeliggørelse af børnt. Børn har problemer og bliver så henvist til psykiatrisk udredning, men der er lange ventelister, og i mellemtiden får børnene det værre. De bliver parkeret i venteposition, der bliver intet gjort ved deres situation i ventetiden. Der er behandlingsgaranti, men reelt hjælper det ikke, fordi der ikke er nok psykiatere, der kan tage sig af undersøgelser og behandling.

Men mange af dem, der bliver henvist til undersøgelse, fejler slet ikke noget psykiatrisk. Så har de ventet i lang tid (nogle gange år) på at få at vide, at det ikke er der, de skal have hjælp.

Det der alt for ofte sker, er, at de bliver sygeliggjort. Hvor raske bliver betragtet som syge, selv om de ikke er det. Det er ikke kun børnene men også voksne, der kan havne i denne dårlige situation. Alt for ofte bliver helt normale og forståelige reaktioner betragtet som unormale og dermed sygelige. Vi tror så, at det er eksperterne, der skal tage sig af det og så bliver de endnu mere sygeliggjort.

Her et eksempel fra min klinik

Fra alvorligt syg til sund og rask

 

Børn der lige starter i skole er urolige

Hvis man ser urolige børn som en normal og almindelig adfærd, når børn f.eks. starter i skole, så ville færre bliver henvist til psykiater. For mig er det helt forståeligt, at børn der lige starter i skole er urolige, hvordan skulle de have lært, at nu skal de sidde stille og være artige, høre på læreren, når det de er vant til, er at få lov til at være børn og være urolige. Det er en normal ting ved børn. De skal undersøge livet, lege og lave noget. Det er unaturligt for et barn at sidde stille så længe, som en skoletime tager. Men holdningen er, at børn skal være perfekte, og når de ikke lever op til den norm, så skal de undersøges for psykisk sygdom.

Selvfølgelig er der reelt børn, der har brug for psykiatrisk behandling, og det er helt fint og godt, at de får det. Men vi skal passe på, at det normale ikke bliver gjort til noget sygt – sygeliggørelse.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar