Syg / forkert for at få opmærksomhed / omsorg

Når vi ikke får den kærlighed, som vi har brug for, især som barn, så finder vi ud af, hvordan vi kan få opmærksomhed. Det er ikke noget, vi tænker over, men bare noget der sker i os. Især når vi som barn skal kæmpe for at få forældrenes kærlighed. Hvis vi ikke får kærligheden, så kan vi i det mindste få opmærksomhed / omsorg. Vi gør så alt for at få opmærksomheden fra andre – primært forældrene.

Det vi som børn så alt for ofte finder ud af, det er, at når vi er syge, så får vi opmærksomhed. Når det så har stået på en periode, så bliver det en vane i os, at vi skal være syge for at få opmærksomhed, som er det bedste, vi så kender, i stedet for at få den kærlighed, vi har behov for.

Når jeg her bruger ordet syg er det i en meget bred vifte af syg.

Altså både fysisk som psykisk sygdomme. Hvor jeg dog kender det. For mig endte det i at jeg var forkert, og at jeg skulle ind på værelset, men når jeg var syg, så fik jeg omsorg. Så jeg blev den, der var syg og skulle have piller for min sygdom, til lægen og specialsygeplejerske og have indsprøjtninger, for min sygdom, f.eks. da jeg var forelsket. Ja ja! Det er længe siden. Men mekanismen ligger der stadig. Jeg skal være forkert og syg, og dernæst præstere en masse, så når jeg har præsteret det, så vil de måske elske mig til den tid.

Ja ja! I dag ved jeg bedre. De kan ikke elske mig, og ja, de kan sende mig ind på ”værelset”, selv da jeg var 38 år gjorde de det, fordi jeg var ked af, at de ikke holdt det de lovede, nemlig at vi skulle snakke om den vold, jeg var ude for. Det var mig, der var forkert og mig, der var syg, og mig der løj, de mente at jeg ikke var udsat for vold. Jeg havde en god mand, som jeg skulle tilbage til.

Bryde de negative vaner

At bryde de negative vaner vi som børn eller voksne har lært, som reelt er skadelig for os, er oftest meget svært. Men hvis vi ser tingene i øjnene og tager tyren ved hornene og finder ud af, at det er skadeligt for os, lærer at takle det, så får vi det bare så godt. Det er så dejligt at se, når det lykkes. Jeg bruger acceptprocessen, den er meget virkningsfuld, når man rigtigt går i gang med at bruge den.

Så er du syg eller er du sygeliggjort eller gjort til den forkerte, fordi du fik opmærksomhed eller omsorg, når du var syg / forkert, så du endte med en dårlig vane?

Eller er du bagved reelt faktisk sund og rask med en dårlig vane, der lige skal brydes og vendes?

Jeg skal gerne hjælpe dig, så du får det godt, lige meget hvad andre siger og gør.

Se mere om behandling.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar