Stress kan komme af en dårlig leder

Mange af dem med sygemeldinger p.gr.a. stress bliver fyret. Det er der så organisationer, der tager op og kæmper med arbejdsgiverne om. Det er helt fint.

Men de glemmer den del, hvor det er lederen, arbejdsgiverne, chefen, osv. der er den, der er den reelle årsag til stresset. Der er forholdsvis mange overordnede, der har psykopatiske træk.

Når de lader deres negative sider gå ud over en enkelt eller måske flere medarbejdere, så giver det den stress, som går ud over, og de ender med at få PTSD, med alle de konsekvenser, der er ved det.

Ja! Det er rigtigt, at det også kan være hjemme problemerne er, eller mellem vennerne – privat, men det kan også være på arbejdet problemerne er. Det kan altså være begge steder. Hvis den, det går ud over, ikke lærer at takle den problemstilling med psykisk vold, de står i, så går det galt. Når den ene så er fyret, må lederen lade det gå ud over en anden, og så bliver det den anden, der får PTSD, og ender med at blive fyret, og så den tredje og fjerde.

Det går systematisk ud over medarbejderne

Jeg har folk, der kommer med denne problematik i min konsultation, hvor lederen har psykopatiske træk, som går ud over medarbejderen. Jeg synes altid, det er uhyggeligt, når lederne på denne måde får den ene efter den anden fyret p.gr.a. deres egne negative egenskaber i ledelsesform. Det går systematisk ud over medarbejderne.

Jeg giver så den, der kommer hos mig redskaber til at takle den psykiske vold, de er udsat for. Desuden lærer jeg dem, hvordan de kan lære det videre til de andre medarbejdere, få ledelsen i tale, hvis det er muligt, og så på den måde få lært den leder, der har de negative ledelsesegenskaber til at lære at være en god leder. Altså det jeg kalder den tredje mulighed.  Det kan lade sig gøre, at få vendt situationen til alles bedste også den leder, der systematisk nedbryder sine medarbejdere. Jeg har set det så mange gange efterhånden. Det er så dejligt, når det lykkes.

Hvis de ikke hjælpes til at lære at takle den psykiske vold og evt. fysiske vold, de er udsat for på arbejde eller / og privat – hjemme og hos vennerne, så bliver de alt for ofte tunge tabere i systemet og dermed en tung byrde menneskeligt og økonomisk. Det vil jo være billigere og meget bedre menneskeligt, at de kan blive på arbejde og have det godt. Så vi burde som samfund gå ind og give den hjælp, de har brug for, så de ikke får PTSD. Det kan lade sig gøre.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar