Piller løser alle problemer – tror vi

Vi har den holdning i vores samfund generelt, at vi tror, det er piller, der skal til, når vi har et problem. Og ja! Nogle enkelte gange er det piller. Men alt for ofte er det ikke piller, der skal til.

80 % af det vi går til læge med har en psykisk faktor, som er årsagen til de fysiske symptomer.

Her er det bedst at gå i gang med at løse den psykiske faktor af problemet. Når man gør det, så fjerner det også de fysiske symptomer. Det er de såkaldt psykosomatiske sygdomme. Dem er der utroligt mange af, og mange flere af end vi tror.

I går skrev jeg om sovepiller, som vi tager, og som vi tror, er det, der skal til, for at vi sover godt. Men problemet bag – årsagen til at vi sover dårligt, den forsvinder ikke, ved at vi tager sovepiller. Her er det, at vi skal i gang med at løse problemet bag den dårlige nattesøvn.

Utallige symptomer har en psykisk faktor som årsag

Men det kan også være mange mange andre symptomer, f.eks. dårlig ryg (nogen gange), migræne, osv. osv. der er utallige symptomer, der kun har en psykisk faktor som årsag. Desuden er der de symptomer – oftest de mere alvorlige symptomer, som kan lindres ved at kigge på den psykiske faktor og arbejde med den.  Og nogle af dem kan også helbredes gennem at få kigget på den psykiske faktor. Når den psykiske faktor bearbejdes, så vi begynder at bygge os selv op og giver kroppen lov til at hele det, den selv kan hele, så bliver vi raske også selv fra det vi ofte tror ikke har en psykisk faktor. Kroppen er en forunderlig mekanisme, som kan helbrede utroligt meget selv, hvis vi giver den lov til det.

Eksemplet med kræft er her godt. Hvis vi psykisk i det daglige går og nedbryder os selv, så bliver vores immunforsvar svagt. Det kan godt være, at vi ikke er klar over det, vi laver fortrængninger og fornægtelser. Når immunforsvaret bliver svagt, så kan det ikke fjerne de kræftceller, som vi alle hver dag laver. Når de kræftceller ikke bliver fjernet, så får de muligheden for at formere sig, og dermed vokser der en knude frem.

Men tager vi så fat i at arbejde med den psykiske faktor, så immunforsvaret bliver stærkere igen, så kan det igen fjerne kræftcellerne. Og vi har muligheden for at blive raske.

Det samme med søvnløshed. Arbejder vi med den psykiske årsag til søvnløsheden, så får vi muligheden for at få en god søvn.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar