På flugt fra hjælpen

På flugt fra hjælpen

Vi er alt for ofte på flugt fra hjælpen. Vi vil gerne have hjælp, når vi er udsat for overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. Og vi søger hjælp alle vegne, oftest støder vi på en mur af ikke at blive forstået, troet, hørt, taget alvorligt, osv. Vi bliver kastebold i systemet mellem politiet, kommunen, lægen, Statsforvaltningen, retten, osv. som alt for ofte heller ikke tager os alvorligt, ikke tror os, og tror mere den udøvendes løgne, fordrejninger, manipulationer, osv. osv. Så vi ender med at stå meget frustrerede og taber hele tiden. Det bliver en kamp.

At se lidt anderledes på det

Men hvis vi ser på det lidt anderledes, så har vi også en tendens til at være på flugt fra hjælpen. Jeg ser det så tit, og jeg havde det selv ligesådan, dengang jeg var udsat for vold. Jeg gik godt nok fra den ene instans til den anden og blev henvist til det ene og det andet, men der var intet, der hjalp mig.

Men jeg kan i dag se, at jeg ikke forstod og ikke turde forstå mekanismen i hjælp. Så samtidig med at jeg gik fra instans til instans, så flygtede jeg også fra hjælpen – reelt var jeg på flugt fra hjælpen. Jeg var så desperat, så jeg ikke kunne finde ud af at modtage den hjælp, der faktisk var der. At dem, der skulle hjælpe mig heller ikke havde indset, at jeg havde det sådan, og at de burde havde forstået det og startet med at hjælpe mig der, hvor jeg var, gjorde jo bare, at jeg endnu mere flygtede fra hjælpen.

En anden ting, der gør, at vi er på flugt fra hjælpen, er, at vi projicerer (overfører) den udøvendes negative sider over på dem, der skal hjælpe os, så vi tror – oftest ubevidst, at de er ligesom den udøvende, og dermed kan vi ikke se, hvad det faktisk er, de kan og vil hjælpe os med. Og vi flygter endnu mere, når vi laver projektionerne.

Vores egne fornægtelser

Men der er også den side, at vi fornægter vores egne negative sider og laver projektioner af vores egne negative ting til dem, der skal hjælpe os. Hvor ser jeg det tit i dag, hvor jeg hjælper så mange der er udsatte, men også de udøvende. Hos dem jeg hjælper, er der nogle få, der virkelig bruger projektioner. Altså “Det man siger er man selv”, hvor de beskylder mig som behandler, for det de selv gør, og sådan som de selv har det. Altså så laver de projektioner på mig, opdigter ting om mig og lyver om mig. Det er virkelig helt utroligt, hvad jeg er blevet beskyldt for, bare fordi jeg gerne vil hjælpe dem – er behandler. Og på den måde kommer de til at være på flugt fra hjælpen, de ser mig som et “uhyre”.

Så når kunden eller en anden giver mig en “skideballe”, så ved jeg, at det ikke handler om mig. Oftest er det også så let at se igennem tingene, og se, at det er sådan, som personen selv er, som de beskylder mig for at være.

Jeg forstår godt, at folk gør det. De kan ikke se deres egne fejl, dem har de fortrængt. Når der så er noget, de ikke kan finde ud af, så går det ud over mig. Ligesom en hver anden udøvende giver de mig skylden. Også selv om det er den udsatte, der gør det. For den udsatte får alt for ofte de samme væremåder, som deres udøvende har mod dem. Så jo, jeg forstår dem godt.

Vi ser den udøvende, som den, der skal laves om

Derudover ser vi jo, at det er den udøvende, der skal laves om, og ikke os selv. Og ja! Det er forkert, det, den udøvende gør, og det skal stoppes. Men den måde der er mulig, det er, at vi selv ændrer os. Når vi gør det, så har den udøvende ikke mere mulighed for at ødelægge os. Herefter er der mulighed for at den udøvende ændrer sig. Nogle gange gør de, andre gange gør de ikke.

Endnu en faktor, der spiller ind er penge. Der er nogle, der reelt ikke har penge, hvor den udøvende helt har taget alle pengene, eller hvor den udøvende totalt styrer økonomien, så den udsatte ikke kan bruge penge til hjælp. Men i langt de fleste tilfælde, så er det en undskyldning, vi bruger for at undgå at få den hjælp, vi har brug for. Det er vigtigere at få cigaretter, vin, rejser, ting, tøj, osv.

Nogle har også den holdning, at hjælp ikke må koste noget. Nogle gange lykkes det at få de offentlige system til at hjælpe, og det er gratis eller med et tilskud. Men så længe det offentlige system ikke giver gratis, det vi har brug for, så koster det at få hjælp.

Så det er faktisk meget, der skal tages hensyn til, hvis man skal have hjælp, som den udsatte.

Men det kan lade sig gøre. Det er så dejligt, når det sker.

Jeg ser så tit, hvor lidt det faktisk er, der skal til.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også få hjælp og blive i stedet for at flygte fra hjælpen.

 

Se mere her:

Projektioner – Overførselsmekanismer

Lær at takle projektioner – overførselsmekanismer

At få hjælp – projektioner

Projektioner – Blog

Det man siger er man selv – projektioner

Sandheden, løgn og projektioner – Nyhedsbrev

Vise forståelse for en, der er udsat for en psykopat

Du er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig

Se flere ved at gå ind i søgefunktionen og søg på projektioner

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

 

Dette er et redigeret indlæg fra 7/8-2016

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar