Når vi er udsat for overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så er vi også ofte udsat for økonomisk vold. Jo mere man giver, jo mere vil de have. Hvis man hver måned giver en anden person 1.000 kr. så vil den anden have mere og mere som tiden går. Det er ikke nok, du kan jo sagtens, du er ubrugelig, hvis du ikke giver mig mere, jeg har lige den her udgift, så den skal du også betale, osv. osv.

Hvis man så ikke ønsker at give de 1.000 kr. mere, så bliver der virkelig ballade. Også selv om det slet ikke er rimeligt at den anden skal have pengene. Det er så blevet en vane for modtageren, og så regner de med det og tror ikke på, at de selv kan skaffe de penge personen har brug for.

Når man ikke selv har bestemmelse over sin økonomi, er der tale om økonomisk vold. Den udsatte kan blive nægtet adgang til konti, nægtet adgang til egne penge, skulle låne til den udøvendes forbrug, osv. osv.

Det jeg ofte ser, det er, at pengene er et symbol på, hvordan tingene foregår mellem den udøvende og den udsatte. Så hvis den udsatte ikke har kontrol over sine penge, så er det oftest også sådan i andre situationer for den udsatte. Den udøvende kontrollerer pengene, så kontrollerer den udøvende også den udsatte tid, energi, tanker og kræfter. Altså kontrol over mail, sms, kommunikationen med andre mennesker, evt. ens egne børn, andre familiemedlemmer, venner, bekendte, på arbejde, osv. osv.

Hvis den udsatte tjener mange penge og den udøvende forbruger dem, så er det også sådan med f.eks. den tid, den udsatte skal bruge på den udøvende, f.eks. søger for mad, rengøring, indkøb, tøj, osv. osv.

Og det hele ender oftest ud i, at den udsatte bliver nedgjort for det den udsatte gør, lige meget hvad den udsatte gør, om det er godt eller ej, så bliver det nedgjort.

Så også her skal man den modsatte vej, altså tage styringen over sig selv og sit, og dermed også over sin egen økonomi. Det kan lade sig gøre, for når jeg kan og andre kan, så kan du også.

Men jeg ved godt, det er svært, det er så let bare at overlade den der økonomi til den udøvende.

 

Se mere her:

Penge

Sutteflaske

Økonomi og den udøvende

Penge – økonomi

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar