Lægerne burde se på effekt, bivirkninger og pris af medicin

Det er godt. Især hvis lægerne begynder at se mere på, om effekten står mål med bivirkningerne, så der ikke kommer mere dårligdom ud af medicinen, end der er bedring. Det er jo ikke godt at give medicin, man bliver mere syg af, end den bedring, der kan opnås. Det er individuelt.

Det kunne jo være, der var andre muligheder. F.eks. motion, frisk luft, sund kost, positive tanker. Jeg synes, det sidste skal afprøves, inden der gives medicin. Men i alt for mange tilfælde, så er det jo ikke sådan. Alt for ofte gives der medicin, og så undlader man at se på motion, frisk luft, kost og tanker.

Hvis der ingen motion dyrkes, bliver kroppen svag, og dermed bliver psyken svag. Hvis man ikke får frisk luft, bliver hjernen omtåget. Hvis ens kost er dårlig bliver kroppen også dårlig. Og hvis vi kun går rundt og har negative tanker, så bliver kroppen også syg, man får psykosomatiske symptomer.

Der er mulighed for at huske på, at acceptere (acceptprocessen) at livet har sine negative sider og derefter se det positive, der også er og holder fokus på det positive, så bliver livet så rart. Det kan kroppen også godt lide, så forsvinder de psykosomatiske symptomer, og man behøver måske slet ikke medicin.

Hvor ville det være dejligt, hvis lægerne brugte det noget mere.

Men det kræver en holdningsændring ikke kun hos lægerne, men også hos de borgere der henvender sig hos lægen. Sammen kan vi ændre denne holdning. Når vi er mange, der gerne vil noget, så går det lettere.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar