Kærlighed og kærlighedshormonet oxytocin

Kærlighedshormonet eller krammehormonet som oxytocin også kaldes. For et kram over 30 sekunder øger mængden af oxytocin.

Vi kan selv fremme denne proces af en følelse af kærlighed inde i os selv. Jeg bruger visualisering med lys til at ændre de mørke tanker til lyse tanker. Når du eller andre inden i dig gør det, så kommer der også denne følelse af kærlighed og oxytocinet øges.

Dette indlæg er skrevet i forlængelse af mit indlæg: “Du er din egen værste fjende”.

Det er så utroligt at lægge mærke til, hvordan vores krop er en “fabrik” af hormoner inden i os, som vi kan styre, hvis vi har lyst til det og ønsker at lære det. Vi kan styre den til at lave negativitet, og vi kan styre den til at lave positivitet. Det er vores eget indre valg. Men hvor er det nogle gange svært, fordi vi har alle vores indgroede vaner.

Jeg skal gerne hjælpe dig, hvis du har svært ved det.

Jeg vil fortælle om et eksempel fra min egen dagligdag.

Jeg går til Linedance. Det er bare så dejligt.

Forleden dag var den støtteperson der ikke, som jeg plejer at læne mig op af . Så jeg manglede den støtte.

Først går jeg på begynderholdet, der klarede jeg det fint. Jeg er efterhånden en af dem, de andre støtter sig til. Det er bare så dejligt, og jeg får meget ros.

Lige bagefter går jeg på det let øvede hold. Det er utroligt meget sværere, og jeg har virkelig brug for min støtteperson. Så jeg spurgte en af de andre, om vedkommende ville stille sig der, så jeg kunne få min støtte. Men det ville vedkommende ikke, for så ville det gå galt for vedkommende selv. Så jeg havde store problemer med at følge de andre og huske trinnene, samt svært ved at koncentrere mig.

Jeg var træt.

Jeg havde haft meget at lave, så det var helt forståeligt.

Jeg var taget til Linedance, fordi jeg ved, at det afleder mig, giver noget motion, kan give noget afbrud i dagligdagen og lidt social omgang. Det er jo vigtigt for alle og derfor også for mig, så jeg tog afsted, selvom jeg var træt. Og det var bestemt rigtigt for mig.

Da jeg så den første halvdel på det let øvede hold havde fjumret godt og grundigt rundt, så var jeg ved at være klar til at gå hjem, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig.

Vi holdt så pause, jeg fik snakket lidt med lederen, som jeg har det rigtigt godt med.

Efter pausen var der en anden – en meget dygtig en, der kom hen og stillede sig ved siden af mig. Det var helt overvældende, så han fik et kram og tak. Så selvom jeg stadig havde svært ved at følge med, så hjalp det gevaldigt, så jeg havde lettere ved at koncentrere mig. Og jeg endte med at blive der hele tiden ud.

Jeg takkede lederen og gav hende et kram. Dernæst gik jeg hen til ham og gav ham et kram og takkede ham. Så var jeg nærmest helt euforisk. Så på vej ud fik en af de andre, som ellers ikke siger noget, at vide, at hun gjorde det godt – altså ros. Hun er en, der til timerne ikke siger noget. Men når jeg tilfældigt møder hende på vej ud til bilen, efter at yderdøren er lukket, så vil hun gerne snakke lidt. Så hun smilede, da jeg roste hende.

Hvordan man selv inden i sig selv kan danne oxytocin

Det her er virkelig et eksempel på, hvordan man selv inden i sig selv kan danne oxytocin, hvis man er opmærksom på det. Jeg arbejder jo med at acceptere, sætte lys på inden i mig og rose mig selv, altså acceptprocessen, ligesom jeg vejleder mine kunder til at gøre.

Så når jeg inden i mig har en mørk tanke eller følelse, så acceptere jeg den og sætter lys på den, så den bliver lys. På den måde får jeg det godt.

Ligesom hos alle andre mennesker, så lykkes det nogle gange og andre gange lykkes det ikke. Så inden pausen, der ville det ikke rigtigt lykkes for mig, men efter pausen, da jeg fik den støtte jeg havde brug for, så lykkedes det.

Så når jeg kan danne kærlighedshormonet oxytocin inden i mig, og andre kan inden i dem, så kan du også danne kærlighedshormonet inden i dig.

Kærlighedshormonet eller krammehormonet som oxytocin også kaldes. Se mere her: https://da.wikipedia.org/wiki/Oxytocin

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar