Hvordan er det så med de der psykopater? Hvordan er det så med de der psykopater?

De der psykopater skriver jeg om. Men nu har jeg skrevet en del indlæg, hvor jeg ikke har skrevet ret meget om psykopater, hvordan de er, og hvordan de og deres omgivelser har det.

Men hvis vi nu lige ser lidt på det, så er det faktisk alligevel det, jeg har. Ja! Jeg har ikke nævnt de der psykopater “i hver sætning”, eller skrevet om hvor forfærdeligt det er, at være en eller være udsat for en.

I stedet har jeg skrevet en del om, hvordan du gør, så du får det godt, lige meget om du er udsat for en af de der psykopater, eller om du er en psykopat, eller slet ikke. Altså jeg har skrevet om det basale i at få det godt. Og der er det fuldstændig lige meget, hvordan man er, har det og er udsat for eller udøver, eller ikke nogen af delene.

Hvordan er det så med de der psykopater?

Vi stiger mod solen – Lyset

Hvordan er det så med de der psykopater?

Mit mål for dig, er, at du får det godt, så jeg bliver overflødig.
Altså at du får trivsel. Når du gør det, så får dine omgivelser også trivsel, eller i det mindste mulighed for det.

Behandling på Lisegården #behandling Hvordan er det så med de der psykopater?

Du kan komme fra dyb mørke til at være en solstråle

Du bliver positiv og glad

Du er god nok

Husk at lige meget hvad andre siger og gør også de der psykopater, så er du et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet.

Hvis du ikke synes det, så sig endelig til, så skal jeg vejlede dig, så du har en mulighed for at lære det.

I “helvedes forgår”

Selvom det måske ikke ser sådan ud, når man står midt i “helvedes forgård” – f.eks. i et forhold med meget psykopati, så er det faktisk, at det jeg laver. Jeg vejlede i de helt basal ting i livet, for at andre skal få det godt. Altså alt det basale, som vi alle sammen skal lære. Så det har jeg skrevet om.

Ja! Det kan være utroligt svært at begynde at elske sig selv, når man er udsat for en psykopat, og hele tiden får at vide, at man er dum, uduelig, syg, at alt er ens skyld, man er den forkerte, selvom det er den udøvende, der gør alt det, som man bliver beskyldt for, osv. Ja! Ingen tvivl om det.

Eller det kan være utroligt svært at begynde at elske sig selv, når man er den udøvende, og synes, at alle andre er så forkerte, dumme, syge, at man har ret til at ødelægge dem, fordi de selv er ude om det – hævn, osv. Ja! Heller ingen tvivl om det.

 

Hele vores samfund, kultur, norm er præget af de der psykopater

Når jeg tænker på, at 80 % af os er syge, at 60 % har en kronisk sygdom. Og når jeg så samtidig tænker på, at 80 % af det vi går til læge med har en psykisk bagvedliggende årsag, så skal vi jo virkelig have lært noget alle sammen.

Janteloven, mobning, overgreb, vold, psykopater, narcissister, borderlinere, osv. har en stor indvirkning på os og vores kultur og norm i Danmark. Den måde vores samfundsstruktur er bygget op på, individets selvbestemmelse, markedsføringens magt, de store virksomheders magt, sundhedssystemets magt, osv. osv. påvirker også os alle.

Når den måde vi har organiseret os selv og vores samfund på fremmer de der psykopater især hverdagspsykopaterne, så kommer vi alle til at være påvirket af det, og derfor skal vi alle lære de helt basale ting for at have det godt.

Vi tror, at de rige har det godt. Vi tror at magthaverne har det godt. Vi tror at virksomhedsejerne har det godt. Osv. Og ja! Nogle enkelte af dem har, men de fleste har det faktisk værre end helt almindelige mennesker.

Finde vejen frem

Jeg kan så tydeligt huske, hvordan jeg havde det, da jeg kom tilbage til Danmark efter at have været under jorden i Italien p.gr.a. volden. Jeg ville gerne finde et sted, hvor der var rart at være. Jeg søgte hos de laveste i vores samfund. For jeg havde fundet ud af, at hos de rige, der var det ikke rart at være. Jeg følte mig altid så forkert og slet ikke elsket. Ja! Jeg så glad ud, og jeg smilede, sådan som det forventedes af mig, fandt en kæreste, osv. osv. alle de der normer, som jeg skulle leve op til som datter af en professor og socialrådgiver, med stor villa, vovhund og flere biler.

Men hos de laveste samfundslag, der var jeg just heller ikke velkommen. Og jeg fandt ud af, at det var ikke spor anderledes hos dem. Der var jeg også forkert og ikke elsket.

I det midterste samfundslag var det akkurat det samme.

Så helt reelt ledte jeg efter noget, der ikke sådan lige er at finde i Danmark. Hvor har jeg dog lært meget siden dengang. Det var i 1980.

Bl.a. har jeg lært at det starter med at elske sig selv.

 

Ja at elske sig selv

Ja! Det er svært i Danmark at finde den ægte indre kærlighed mellem mennesker. Der er så meget Jantelov, bedrevidende, fordømmende, vurdere at andre er helt forkerte, pres for at præstere helt umenneskelige krav til den enkelte. Vi skal se pæne ud, have høje uddannelser, fine boliger, osv. prestige tæller så utroligt meget i vores land.

Og især efter de sociale medier er blevet så udbredte. Så bliver vi hele tiden sammenlignet med alle andre, og vi fejler alle sammen, for der er altid en eller anden, der ser bedre ud, har nået noget mere, kan lave det bedre, osv. Også dem der ser ud til at være vindere, de har inden i dem selv bag den fine facade tabt.

Så vi har hver især vores at tage os af inden i os selv, vi har alle psykopatiske træk, nogle har flere, andre har færre, nogle lader det mere gå ud over andre, så de er endnu sværere at være sammen med.

Så det jeg skriver handler alt sammen også om psykopater. Det handler nemlig om os alle sammen og vores negative sider. Og dermed, hvordan vi alle sammen hver især får det godt.

For den enkelte handler det om at tage sig af sig selv helt alene med sig selv.

Når jeg kan, og andre kan, så kan du også.

Du kan – Når jeg kan, så kan du også.

Behandling på Lisegården #behandling Hvordan er det så med de der psykopater?

Du kan.
Når jeg kan, så kan du også.

Skriv et svar