Du er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig

Du er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig

Det offentlige system og det alternative system.

Jeg ser det igen og igen og igen, at vi går og tror, at det er alle andre, der ved, hvad der er rigtigt for os selv. Men sådan er det ikke. Du er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig.

Vi er så vant til Janteloven og så vant til at forsøge at passe ind, så vant til, at det er de andre, der ved bedre.

Når vi går til lægen for at få hjælp, så er det lægen, der ved bedre. Det er der mange af os, der efterhånden har forstået, at det er ikke altid lægen ved bedst, især ikke, hvis lægen slet ikke har haft tid eller lyst til at høre, hvad det faktisk er, vi siger til lægen.

Så når lægen ikke reelt hjælper os, så begynder vi at søge hjælp andre steder. Vi går i gang med at forsøge at finde vej i den alternative gren. Men også der støder vi alt for ofte på nogen, der ikke reelt hjælper os. På mange måder ligner de alternative det offentlige system, og mange af de alternative er lige så lidt lyttende og lige så lidt respekterende, og lige så lidt forstående, at det er os selv helt alene med os selv, der ved, hvad der sker med os. Vi bliver også her dømt ud fra deres fordomme og deres projektioner, osv. osv. osv.

Da jeg selv forsøgte mig med det alternative

Jeg var selv ude for det samme, da jeg begyndt at bevæge mig i de alternative kredse. På mange måder var det endnu værre i de alternative kredse, hvordan jeg skulle være og gøre, og hvor stor en fordømmelse og manipulation, der var. De havde alt muligt jeg fejlede. Og de havde alt muligt, jeg skulle. Og ve sig, hvis jeg ikke gjorde det, så blev de virkeligt sure. Jeg skulle gøre det.

Du er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig

Så lige meget om du søger hjælp i det offentlige system eller om du søger hjælp i det alternative system, så skal du vurdere, hvad der sker med dig, når du får den hjælp.

Er den rigtig for dig?

Gavner den dig reelt?

Har du din selvbestemmelse?

Bliver du sat i en eller anden diagnose – sygeliggørelse?

Bliver du bedømt, så du bliver mere syg?

Eller

Bliver du reelt mere rask og sund?

Er det dybt inde i dig helt rigtigt for dig?

Så husk nu, at lige meget hvad andre siger og gør, også at de dømmer og fordømmer dig, så er du et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet.

Husk: Du er den eneste, der ved, hvad der er rigtigt for dig.

Heldigvis er der også mange gode både i det etablerede system og i det alternative system, der helt reelt hjælper den enkelte. Det er bare så dejligt at møde dem.

Se mere her:

Når det offentlige driller

Det offentlige system – mulighed for at gøre noget

Hvordan skal vi tro, de vil os det godt?

Sygeliggørelse – stigmatisering

Sygeliggørelse kan vendes til velfungerende

Væk med sygeliggørelse

At vende sygeliggørelse, fejlfinder, forkert til opbyggelse

Fejlfindere

Hjælpesyndrom

 

Tilbage til Blog

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar