Nogle har behov for et eller andet at hade

Du er din egen værste fjende

Den danske norm er alt for ofte, at det er alle de andres skyld, at vi har det, som vi har det. Ægtefællen, der er sur, vred, irriteret, svigerforældre, der ikke fatter en pind, venner, der burde gøre dette eller hint, chefen, der chikanerer en, myndighederne, der bare skal skældes ud, osv.

Janteloven, mobning, overgreb, vold, psykopater, osv. de er der over det hele. Og vi har også selv de akkurat samme sider i os. Men dem ser vi ikke. Men vi ser alle de andres negative sider, og alt det de gør forkert.

Men det der sker inden i os selv – inden i dig, som jo faktisk er det, der gør, at vi / du har det godt eller skidt, det ser vi ikke. Det er alle de andres, det ser vi.

Så på den måde er vi alle hver især vores egen værste fjende.

Vi lægger ansvaret ud

For når vi lægger ansvaret for, hvad der sker inden i os selv over på de andre, ja, så går det virkelig galt inden i os. Vi begynder virkelig at fornægte os selv og se på de andre i stedet.

Hvor jeg dog kender det. Jeg mente, at det var først far, det var helt galt med, ham der havde alt det dårlige. Det lærte mor mig godt og grundigt. Siden blev det mor, der var den, der bestemte alt, og jeg skulle gøre som hun sagde. Og ja! Hun bestemte alt, og jeg skulle gøre som hun sagde. Hvis jeg ikke gjorde det, så blev hun ved, indtil jeg gjorde det. Så var det min voldelige mand og siden x-mand. Min veninde, der sygeliggjorde mig, osv. osv. osv. Og ja! De andre gjorde alle de ting, ingen tvivl om det.

Men!
Men!
Men!

Det der sker inden i mig, er jo helt reelt mig selv, der har ansvaret for, og helt selv laver. Ja! Jeg lod mig påvirke af de andre. Og ja! Det var svært ikke at blive det. Det var så massivt, dem uden om mig,  gjorde mod mig.

Sådan er det også for dig og for alle andre.

På den måde bliver vi alle hver især inden i os selv vores egen værste fjende.

Vi kommer til at dreje tingene, som de andre gør, til noget mere negativt, end det er. Vi finder på ting, som den anden gør forkert. Vi bliver sure, vrede, kede af det, osv. og ser det som de andre, der har gjort noget, der gør os sure, vrede, kede af det, osv.

Også det at vi skal være positive og være i godt humør, det bruger vi også til at sige til hinanden, og dermed lave en tvang og en bebrejdelse, som den anden skal rette, så de og vi bliver positive og glade.

Men vi har alle hver især inden i os selv ansvaret for, hvad der sker inden i os. Ja! Det er virkelig hårdt. Især er det virkelig hårdt at indse, at det er det, der sker. At ja! De andre har også fejl, men vi har vores egne dårlige og gode sider. Vi kan finde ro med, at det er deres ansvar og deres fejl. Mens vi har selv ansvaret for os og vores gode som dårlige sider. Vi er vores egen værste fjende.

Det giver også en stor magt til at ændre tingene inden i en selv, når det ikke er de andre, vi skal ændre. Det er deres opgave. Vi er vores opgave.

Det her vil provokere mange

Jeg ved, at det her vil provokere mange. Ingen tvivl om det. For det er de andres skyld, at de laver overgreb på os.

Og ja! De laver overgreb på os. Og ja! Det må de ikke. Det gjorde min mor, min voldelige mand / siden x-mand, min veninde. Ingen tvivl om det.

Men der er mange måder at reagere på, når man er ude for andres negative sider. Vi kan skælde dem ud, bebrejde dem, blive sure på de, blive kede af det, og synes, at de skal hjælpe os, osv. Altså reagere udad eller indad.

Den tredje mulighed

Men vi kan også bruge den tredje mulighed, at finde roen i os selv, og ud fra den ro sige fra med kærlighed. Nogle gange er det nok bare at bevare roen i en selv., andre gange skal man sige fra med kærlighed.

Jeg kalder det acceptprocessen. Det er så dejligt at se, når en anden person lærer det, og dermed reelt får det godt. Det glæder mig altid.

Når en anden reelt lærer at takle de overgreb, vi alle mere eller mindre er udsat for. Lærer at vi alle hver især er vores egen værste fjende. Og når det er lært, at vi så lærer, hvordan vi takler vores eget indre, så vi har det godt.

Så vi erkender, at vi har det, som vi har det, og ved, hvordan vi skal gøre noget ved det. Altså bryder den danske norm om, at det er alle de andres skyld. Og dermed ikke løber med på brok og negativitet. Altså stopper Janteloven, mobning, overgreb, vold, de psykopatiske træk, osv. osv.

Husk du er dejlig

Så husk nu, at du er et dejligt og vidunderligt menneske, elsket bare fordi du er til – er født. Intet andet. Og det er alle andre også.

Vi har alle hver vores gode sider og negative sider. Så er det for alle på hver vores måde. Og alligevel er vi dejlige og vidunderlige mennesker. Vi kan have nogle dårlige handlinger og nogle gode handlinger, men som menneske, det at vi eksisterer er altid godt.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det er inden i dig, det foregår. Jeg skal gerne vejlede dig. Jeg ved, hvor svært det er. Jeg har selv prøvet det.

 

Tilbage til Blog

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar