Børn høres heller ikke i sager om vold og sexovergreb

Her er en fortsættelse af det, jeg skrev i går. Der er heller ikke nogen, der tør høre børn, når de bliver udsat for vold.

Den der med at politiet sagde til et barn: ”Gå nu hjem og opfør dig ordentligt”, da barnet ville anmelde forældrenes vold mod barnet. Det er desværre mere almindeligt, end vi tror.

Der skal gøres noget med det samme og så bagefter undersøges, så barnet ikke skal hjem til øget vold. At vente mange mange måneder på en evt. undersøgelse, det er helt absurd, for i mellemtiden vil barnet blive udsat for endnu grovere vold, fordi det har fortalt om volden, og dermed brudt den tavshed, som den voldelige ønsker omkring volden. Den voldeliges facade af at ”vi har det godt”, går jo i stykker – der opstår så en større desperation i den voldelige, når den der er udsat for volden bryder tavsheden, så volden øges mod den voldsramte – og dermed også barnet. Ofte vil volden også øges mod den voksne, der ikke er den voldelige.

Ja! Det er meget svært at komme ud af en voldsspiral. Men det kan lade sig gøre. Når det lykkes, er det bare så dejligt. Jeg ser det heldigvis ofte. Det er så dejligt.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar