Du er god nok

Når vi er udsat for ondskab, vedvarende kritik, overgreb, vold, osv. osv. så har vi en tendens til at se, at det er helt bevidst, at den udøvende er ond, osv. Vi ender alt for ofte med at kalde den udøvende for psykopat.  Og ja ud fra dagligtalens brug af ordet psykopat, så kan man jo godt kalde den udøvende for psykopat – altså en person der ikke er rar at være i nærheden af. Men husk lige at det er injurier, så I ikke gør det overfor den udøvende.

Når vi gennem længere tid har været udsat for ondskab, overgreb, vold, osv. så bliver vi selv påvirket af det, og nogle af os begynder så selv at reagere på ondskaben. Vi bliver selv onde, laver selv overgreb, vold, osv. når det er os selv, så kan vi godt se, at det ikke er bevidst, at vi er onde, men at det er en reaktion på det, den udøvende byder os af ondskab, overgreb, vold, osv. vi skælder ud, skændes, forsvarer os, forklarer os, osv. osv. nogle af os bliver også fysisk voldelige. Hvor jeg dog kender det. Det endte jeg også med at blive. Ja ja! Det var dengang. Hvor har jeg dog lært meget siden.

Så når vi kan se, at det hos os selv er en ubevidst reaktion på den udøvendes overgreb, osv. at vi laver overgreb, osv. så er det jo også ligesådan for den udøvende. Det er nogle vaner og reaktioner på de ting, som de har oplevet gennem livet. Ligesom det er for os.

Og ja! For nogle udøvere er det helt bevidst, men det er ikke alle, der har det sådan. Når det er bevidst, så er det meget uhyggeligt, synes jeg. Tænk helt bevidst at ville ødelægge det menneske, man har kær. Så har man virkelig hjemmefra og gennem livet lært nogle virkelig dårlige ting. Når jeg ser det i det perspektiv, så har jeg en forståelse for, hvorfor de reagerer sådan, og den forståelse kan være med til at ændre vanen, som jo så oftest alligevel er ubevidst.

F.eks. at de har været i en gruppe med et gruppepres, hvor man skulle være voldelig. Har de længe nok være i gruppepresset, så til sidst tror de, at det er sådan, man skal være, for ellers er de jo ikke godkendt/anerkendt i den gruppe. Men havde de været i en anden gruppe, hvor vold ikke var godt, så ville de jo ikke mene og udøve vold med vilje og bevidst. De har bare lært, at det er sådan, man gør, ellers er man ude af gruppen.

Så når du ser det som en ondskab bevidst handling fra den udøvende, så bliver det sværere at vise forståelse, men ser du det, som en ubevidst reaktion, ligesom du selv reagerer, eller andre gør, så bliver det lettere at vise forståelse, som kan være med til at ændre reaktionen.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det er inden i dig, du skal starte, så kan du efterhånden sige fra med kærlighed overfor overgrebene. Det er så dejligt, når det lykkes.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

1 kommentar

Skriv et svar