Psykopaten startede

Terror og den angst det giver

Vi er udsat for terror. Det giver helt forståeligt en angst for, om det nu bliver en selv næste gang. Men hvis vi nu lige tænker lidt over den, så er sandsynligheden ikke særlig stor. Vi kan blive slået ihjel på mange måder i vores dagligdag, f.eks. er der jo også en mulighed for at blive slået ihjel i trafikken, og alligevel kører vi glade i bil, vi færdes som fodgænger i trafikken, her er der også en mulighed for at blive slået ihjel.

Vi overholder reglerne for trafikken, og dermed mindskes muligheden for at vi bliver slået ihjel i trafikken. På en måde er det ca. det samme med terror, også selv om den er mere uforudsigelige, så har den nogle regler også. Overholder vi dem, mindskes mulighed for at blive slået ihjel ved terror. Og derudover kan vi ikke gøre mere.

Men vi kan ikke helt fjerne risikoen for at blive slået ihjel. Men vi kan mindske angsten for det. Vi kan med vilje gå ud foran en bil, så er der ret stor sandsynlighed for at dø, især hvis det er en bil med meget stor hastighed, som ikke kan nå at stoppe. Lader vi derimod være med at gå ud foran en bil, ja så mindskes muligheden meget for at dø. Og vi behøver ikke gå rundt og være angste.

Krigen i det små og i det store

Det samme ses i parforhold, i venskaber, på arbejde, i verdenssituationen, i det enkelte lands situation, osv. osv. Her er det dog lidt anderledes.

I de helt store ting, der er der krige. Dem er der også flere steder i vores verden.

Ser vi lidt på historien, altså f.eks. 2. verdenskrig, hvor Hitler var hærføreren. Som sådan kunne Hitler ikke have gjort noget. Men fordi han fik så mange medløbere, så lykkedes det at skabe 2. verdenskrig. Der var også dengang modstandsfolk, der ikke var medløbere, men forsøgte efter bedste evne, at forhindre skader og stoppe krigen.

Det samme sker nu om dage. Det er alt for ofte svært at se, hvem der faktisk er hærføreren med sine medløbere. Og hvem er modstandsfolkene? Er det dem, som betegner sig som modstandsfolk? Eller er det dem, som vi først troede var hærførerens medløbere?

Når det bliver slemt nok, så kan det ses.

I de små ting, som vi har i hver vores hverdag, så er der også nogle, der er ”hærførere”. I dagligtale kalder vi dem ofte psykopater. Men hvem er det egentligt, der er psykopaten? Og hvem er medløber? Hvem er den, der ”bare” forsøger at forhindre skaderne, men selv får psykopatiske træk, så det ligner og lige så godt kunne være psykopaten – den der skaber ”krigen” i vores hverdag? Eller er der to psykopater i hver sin lejer, med hver sine medløbere?

Det skaber angst, om det er i det store eller i det små. Og den angst vi inden i os selv har hver især, den kan vi selv gøre noget ved. Jeg bruger acceptprocessen. Det er så dejligt at se, når den virker. Det skaber ro i os selv, og så mindskes de psykopatiske træk vi alle mere eller mindre har og dermed mindskes krigen.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det er om at se nærmere på tingene. Noget kan vi gøre noget ved, andet kan vi ikke. Men vi kan altid sørge for, at vi selv har så lidt angst som muligt.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar