skabe glæden i sig selv

Når vi er udsat for Janteloven, mobning, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så er en af de ting, som vi lærer, nemlig at vi ikke må bestemme selv. Det er den udøvende, der skal bestemme alt for os. Men samtidig er det også sådan, at når vi gør, hvad der bliver sagt, så er det også forkert.

Men vi lærer, at andre skal bestemme for os. Mange af os har også lært hjemmefra eller gennem vores samfunds normer, at vi ikke må bestemme selv. Andre ved bedre, hvad der er godt og rigtigt for os. Som jeg skrev om i går, vi vurderer og dømmer andre, og så fortæller vi dem jo også, at det de selv vil og gør er forkert, at det er os, der ved bedre. Ja ja! Det er en af de normer, vi har i Danmark, som gør, at det nogle gange er ret svært det hele.

Men også her skal vi den modsatte vej. Altså vide, at der er kun en, der ved, hvad der er rigtigt for den enkelte, det er den enkelte selv. Det er meget enkelt, men hvor er det dog svært at gøre, fordi vi er så vant til det modsatte.

Hvor jeg dog kender det fra mig selv. Men også fra dem jeg vejleder.

En af de ting, som jeg virkelig lærte hjemmefra, var, at jeg ikke måtte bestemme noget selv. Desuden blev den tendens forstærket i mit voldelig forhold. Her måtte jeg på en måde godt bestemme noget, men jo mere fysisk vold der kom, jo mindre måtte jeg bestemme selv. Siden har jeg så lært, at der er kun en, der ved, hvad der er rigtigt for mig, og det er mig.

For ikke så længe side var jeg ude sammen med en del mennesker, som jeg kendte rimeligt godt. De vil gerne have mig til dette eller hint, og har så travlt med, hvad jeg skal og ikke skal. Sådan som normen nu er.  Jeg har gennem den tid, jeg har kendt dem, sagt fra overfor mange ting. Så det var jeg jo meget vant til.

Men der var en, der blev ved. Jeg skulle gøre som gruppen. Så gav ved kommende sig en lille bitte smule, og forsøgte en anden overtalelsestaktik, nemlig, at sige, at jeg jo selv måtte bestemme. Så den greb jeg også sagde: ”Tak fordi jeg må bestemme selv TAK!” Så overtalelsestaktikken virkede ikke på mig. Og vedkommende trak sig. En uges tid senere mødte jeg igen de samme mennesker, og det var igen det samme, at jeg skulle gøre som gruppen. Men denne gang var det anderledes med vedkommende, jeg kunne se at vedkommende tænkte over, at jeg bestemte selv. Det var så dejligt at opleve. Vedkommende havde virkelig fattet, at der ikke var noget at gøre, jeg bestemte selv. Så vedkommende trak sig allerede inden vedkommende begyndte. Jeg kommenterede det ikke, men var bare virkelig glad inden i mig. Her havde jeg virkelig brudt en af mine gamle vaner, som ellers har været usigeligt svær at bryde. Jeg viste respekt og fik respekt igen.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det er inden i dig det foregår, når du ændrer det derinde, så kommer det også overfor andre. Husk på, at du skal øve dig og rose dig for dine sejre, så bliver det lettere.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar