Placebo og nocebo

Når vi er eller har været udsat for Janteloven, mobning, overgreb, vold, en psykopat, osv. osv. så er skam en af de ting, der alt for ofte følger med. Vi skammer os over, at vi lader os udsætte for overgrebene, vi er flove over at fortælle det, vi bliver ikke hørt, osv. osv. alt sammen noget der forstærker vores følelse af skam.

En ting er vores følelser, dem har vi og skal lære at takle. En anden ting er, hvad der reelt er at skamme sig over. Reelt er det jo ikke os, der gør noget galt, når vi bliver udsat for overgreb, ydmyget, osv. Det er den udøvende, der gør noget galt.

Men ja! Vi finder os i det, oftest kan vi ikke finde ud af at få det stoppet. Det er pest eller kolera. Vi forsøger, men det lykkes ikke. Vi kan ikke komme ud af det, vi er i et ”psykisk fængsel”. Hvor jeg dog kender det, ikke bare fra mig selv, men også fra klinikken. Jeg følte mig også i et psykisk fængsel, som jeg ikke kunne komme ud af. Men jeg følte ikke skam. Jeg var så vant til at blive bestemt over, så jeg ikke følte skam ved at lade mig udsætte for overgrebene. Det var først da den fysiske vold startede, jeg begyndte at føle, at det var galt, at være udsat for vold. Men det er ikke alle, der har det sådan, hver enkelt har det på sin egen måde. Også selv om der er utroligt mange lighedspunkter.

Det er utroligt dejligt at slippe ud af det ”psykisk fængsel”. Jeg har selv gjort det, og vejledt mange til det. Jeg bruger acceptprocessen. Det er så dejligt at se, når det virker.

Så når jeg kan og andre kan, så kan du også. Det starter inden i dig.

 

Tilbage til Blog

 

Se mere om billedet under Billeder

Skriv et svar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort. De markede felter skal udfyldes

Send kommentar