Gået på røven – Modgang og alligevel?

Gået på røven - Modgang og alligevel?
af Hans Peter Rebien

Der er uden tvivl mange forskellige former og følger af at gå ned (lukke firma) på. Fælles for dem alle er et personligt tab. Med tab mener jeg at når noget man er stærkt følelsesmæssig involveret i skrider. Det kunne derfor også være private og personlige anliggender.

Jeg fik spørgsmålet hvad jeg ville sige til en person i den situation. Det blev nok noget i den retning:

”Du er absolut ikke dum bare fordi du er havnet i denne situation, som du er i nu. Du har uden tvivl taget nogle gode beslutninger og gjort nogle handlinger, som du troede ville føre dig et andet sted hen og så udviklede tingene sig bare anderledes. Måske er det din egen skyld, måske er det andres og selv om det er det, er det dit ansvar at håndtere din situation. Før var du leder af dit firma, nu er du leder af din krise. Først må du se i øjnene at tålmodighed er al den styrke du behøver, det er vigtigt for dig, fordi du er vigtig, du fortjener det. Lad vær at begå selvmord. Det vil være ærgerligt hvis Vor Herre siger: ”Du kom for tidligt og du har ikke den livserfaring med som du kunne have opnået hvis du var blevet ”.  Skriv ned hvad du føler tænker osv. Det giver en form for hold på det hele. Lad være med at tænke på, at sådan gør rigtige mænd (hvis du er en mand) ikke. Det drejer sig om at du skal videre og så må alle fordommene sejle i sin egen sø. Du mistede dit firma (eller job) og din drøm, men du mistede ikke dine personlige værdier. Dit selvværd kan godt stå på egne ben. Du er leder af at være din egen bedste ven, være en god ægtefælde, være en god forældre. Måske må du erkende at dit selvværd ikke mere skal trives på en polstret kontorstol, men på en cykel på vej til det arbejde der var ledigt. Husk du er ikke et nul. Du er leder af din måde at være ansat på, din måde at tage ansvar på. Du har en iværksætterånd. Dette her er starten på fremtiden fra et punkt og en situation som du aldrig nogen sinde havde drømt om. Måske giver det dig nye værdier og syn på tilværelsen, blokkér ikke for den mulighed. Du vil sikkert erkende at krise betyder udvikling og du er absolut ikke unormal hvis der går et par år eller mere inden du kan sige: ”Det var ikke sjovt, men jeg gjorde det rigtigt godt. Både med at starte firma, lukke firma, (skifte job) klare krisen og komme videre.

De bedste hilsner
Hans Peter Rebien

Lisegården